Gucci Pre-Fall 15: Brun ruskind og røde toner

Balmain for H&M: Den svenske gigant er klar med endnu et luksuriøst high-low co-lab

H&M er på hypetogt igen. Det betyder at du roligt kan forberede dig på hundredemeter lange køer foran de københavnske H&M butikker d. 5 november, hvis du skal have fingrene i det, der tegner til at blive en yderst lækker kollektion fra det senest offentliggjorte high-low samarbejde. Den svenske highstreet gigant H&M har netop offentliggjort at det næste storslåede og mega hypede designsamarbejde bliver med det franske modehus Balmain. Nyheden blev poppet igår, da Balmains kreative direktør, Olivier Rousteing, indtog den røde løber ved The Billboard Music Awards med de to lækre modeller Kendall Jenner og Jourdan Dunn.
I forlængelse af nyheden udtalte den kreative direktør følgende om samarbejdet:

“Jeg vil gerne tale til min generation. Det er mit vigtigste mål som designer. H&M giver mig en unik mulighed for at føre alle ind i Balmains verden, få del i drømmen og skabe en global #HMBalmaination: en fællesskabsbevægelse båret af et hashtag. Samarbejdet faldt mig ekstremt naturligt. H&M er et brand, som alle kan forholde sig til. Det lægger op til samhørighed, og det er jeg stor tilhænger af”

balmain-hm-1

Med samarbejdet får vi nu alle muligheden for at trække i klæder som Kanye West og Kim Kardashian, der senest har været frontfigurer for det franske modehus. Balmains kollektioner skal handle om energi, sjov, ballade, frihed og selvfølgelig unikt håndværk, og derfor ser man det som en unik chance at samarbejde med H&M.
Også H&M glæder sig til samarbejdet:

?Vi glæder os virkelig over at have fået brandet Balmain som gæstedesigner hos H&M og over at se, hvordan alle de involverede har ladet sig rive med af oplevelsen. Med sit mix af couture og streetwear-attitude står Balmain for en helt unik stil, der både er overdådig og umiddelbar og samtidig sensuel og energifyldt. Brandet har nære bånd til show business og musikverdenen, og det tilfører et ekstra overraskelsesmoment, ” siger Ann-Sofie Johansson, kreativ konsulent hos H&M

Kollektionen kan købes fra 5. november i 250 butikker verden over samt online, og den vil byde på tøj og accessories til både mænd og kvinder.
H&M har iøvrigt tidligere arbejdet med kendte designere og brands som Karl Lagerfeld, Viktor & Rolf, Rei Kawakubo & Comme Des Garcons, Lanvin, Versace, Marni, Maison Martin Margiela, Isabel Marant og senest Alexander Wang.

hm-balmain-designer-collaboration-november-2015

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gucci Pre-Fall 15: Brun ruskind og røde toner