Den grønne kombination af øl og grooming

De velklædte danske mænd #5

Der er modeugernes ofte ekstreme tendenser, den inspirerende streetstyle, men så er der også alle de velklædte danske mænd, der hver dag beriger gadebilledet med karakteristisk og god stil. I en række af indlæg vil jeg interviewe og portrættere disse velklædte danske mænd, der hver dag er en inspiration for folk omkring sig med deres personlige udtryk.
Vi vender i denne omgang snuden tilbage mod det klassiske univers. Næste mand i rækken er 32 årige Martin Qvist, der til dagligt arbejder i Gant Rugger i Kronprisensgade i København.
Hr. Qvist’s gode og gennemførte stil stråler igennem ved enhver given lejlighed. Altid er han velklædt ned til mindste detalje, og så nydes kaffen iøvrigt altid af en kop med tilhørende underkop. Jeg har taget en snak med den velklædte danske mand om stil, gamle dage, gode manerer og hatte.
unnamed

Hvordan vil du beskrive din stil?
Min stil er meget preppy og klassisk. Det er en stil som jeg føler mig rigtig godt tilpas i, og så skiller man sig samtidig ud fra den typiske danske mand. Jeg vil beskrive stilen som velklædthed! Ofte er den bestående af en pæn herresko i læder, en buks der stumper, en kombination af skjorte, strik og slips samt en blazer og en hat. Jeg twister det klassiske og pæne look med mine synlige tattoos på både hals og hænder, der giver looket noget unikt og samtidig synes jeg at det er en fed kontrast.
Det vigtigste for mig er, at jeg føler mig godt tilpas i min beklædning, og det gør jeg! Derfor går jeg gerne med slips på mine fridage også.

Hvor finder du din inspiration?
Jeg finder meget inspiration på Instagram og hos mine venner og bekendte. Især på Instagram følger jeg mange, der har samme stil som jeg selv har. Derefter tager jeg elementer fra billederne som jeg ser, og sætter sammen med mine egne idéer. Jeg bruger gerne flere timer om dagen på inspirationssøgning på Instagram. Det ender som regel med at jeg selv poster “dagens sæt” som inspiration til andre. (Følg Hr. Qvist lige herunnamed (1) unnamed (2)

Du refererer ofte til 50’erne og 60’erne på din Instagram. Hvad mener du at mændene kunne dengang som de ikke kan/gør idag?
I 50’erne og 60’erne var mænd bare mere velklædte! Selv de såkaldte “badboys” var pænt klædt på. Man snakkede også pænere og manererne var bedre. Mænd var gentlemen, og man tog sig af sin kvinde. På dates bød man kvinderne på dans, man holdte døren og trak stolen ud. Generelt var man bare mere høflig. Nu til dags er det hele anderledes. Manden går nærmest ikke op i sin påklædning, og har man slips på bliver det for meget. Idag er der også alt for mange mænd, der køber deres tøj fordi deres kæreste/kone siger det. Nej, tilbage i 50’erne og 60’erne var mænd rigtige mænd. De bestemte selv hvordan de fik klædt, og så gik alle mænd også med hat. Det er en tendens, der efterhånden er populær igen. Og det passer mig godt. Jeg går med hat næsten hver dag.
unnamed (4)

Hvis du skulle sammensætte det perfekte look, hvad ville det så bestå af?
Det ultimative look for mig er følgende:
– Pæne herresko – gerne brogues
– Et par dress bukser, der stumper.
– En hvid og lyseblå stribet skjorte kombineret med et slips.
– En dobbeltradet blazer eller en tyk blazer i uld.
– Selvfølgelig en pæn herrehat i uld
– Og så er det vigtigt at huske at de små detaljer gør forskellen. Derfor skal der selvfølgelig en klud i lommen og et lækkert ur om håndleddet.

For mig er det ikke vigtigt at alt tøj er mærkevarer. Jeg ligger meget vægt på at tingene passer sammen, så synes jeg sagtens at man kan blande mærker fra forskellige prisgrupper, og samtidig gøre brug af lidt vintage også.
Personligt går jeg næsten altid i Gant Rugger. Selvfølgelig fordi jeg arbejder der, men også fordi det er et mærke, der rammer min stil lige i øjet.
unnamed (3)

Hvad har du om håndleddet?
Om mit håndled har jeg et Rolex Oysterdate model 6694 fra mit fødeår. Jeg fik det i 30 års fødselsdagsgave. Det er et vildt lækkert ur, der ikke er for stort og dermed ikke for flashy. Det passer bare perfekt til min stil.

Har du et par gode beklædningstips som du har lyst til at give til den danske mand?
Hvis jeg skal give et godt tip omkring mode er det, at man ALDRIG skal købe en blazer eller et jakkesæt over nettet. Gå ind i butikkerne og prøv størrelserne, for det er meget afgørende at du finder den rigtige størrelse. Et andet råd er, lyt til den sælger som du står med i butikken når du køber en blazer. 9 ud af 10 gange ved han sgu hvad han snakker om. Vi er desværre vokset op med ordene “køb gerne tøjet lidt for stort, så er der lidt at vokse i”. Det betyder nu at alt for mange mænd køber deres blazere for store, og det ser bare ikke pænt ud! Lyt nu til din sælger og undlad at tænke for meget over din kone/kæreste/venners meninger. Kan du lide et stykke tøj, så køb det.
11056010_711512858958293_1673875052_n 11419141_927572340642404_516560731_n

Hvis du skulle udpege ét element som burde være en del af enhver mands garderobe, hvad skulle det så være?
Alle mænd skal have en navy blazer som har et godt fit. Den kan man altid få brug for. Måske ikke hver dag, men i hvert fald et par gange om året….Og så kan en navy blazer bare bruges til næsten alt.

Hvem er i dine øjne den bedst klædte mand?
Den bedst klædte mand for mig er nok Aiden Shaw. Han er en engelsk model med god stil. Han er en ældre mand, men han formår altid at bære sin blazer med stil. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme David Bechham. Han er bare et stilikon!
10995056_916115948440600_1587757744_n 11311949_1600198056917770_1074409846_n

NETOP NU KAN DU VÆRE MED TIL AT KÅRE DANMARKS BEDST KLÆDTE MAND. Iblandt de nominerede er Martin Qvist, så synes du at han fortjener din stemme, kan det gøres lige her. På listen figurerer også Mads Munch samt Samuel og Noel som jeg tidligere har taget en snak med.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den grønne kombination af øl og grooming