Tiger of Sweden er meget mere end strømlinede jakkesæt

5 tendenser fra AMIs AW16 kollektion

Jeg er vild med det franske brand AMI. Igår præsenterede brandet med Alexandre Mattiussi som styrmand en kollektion, der giver anledning til stor applaus. Kollektionen var intet mindre end en minimalistisk magtdemonstration, der fra ende til anden var præget af en velovervejet rød tråd, hvor tidens løse silhuetter blev fortolket på bedste vis.
AMI AW16 er fantastisk tøj, hvor nøgleordet er anvendelighed. Hvis du indtil har været i tvivl om hvorvidt du kan bære overdimensionerede bukser og frakker, så får du her et pragteksemplar på, hvordan den skal grejes.
Jeg har set nærmere på 5 tendenser fra showet.

1. Camel
Efteråret og vinteren igennem har camel været farven at alliere sig med, når det er kommet til frakker. Og ifølge AMI er den tendens på ingen måde på retræte. Tværtimod. Fra top til tå holdes den brune nuances aktualitet intakt-

_ARC0010 _ARC0022

2. Løse bukser med høj talje 
Gennemgående for hele kollektion var de løse bukser med høj talje. Damn, det ser komfortabelt ud.

_ARC0063 _ARC0416

3. Sneakers med velcro
Hos AMI tror man stadig på de minimalistiske sneakers. Dog ikke i den helt klassiske forstand, der har været dominerende igennem flere sæsoner. Nu skal der igen velcrolukninger på. Sort eller hvid.

Skærmbillede 2016-01-24 kl. 12.10.13 Skærmbillede 2016-01-24 kl. 12.10.47

4. Tern 
Der var masser af tern på catwalken i Paris. Det gav sig både til kende på overdele og underdele. Andre franske mærker som eksempelvis A.P.C har også vist deres kærlighed til kvadraterne under PFW.

_ARC0251  _ARC0423

5. Lilla
Der er kommet meget mere fart på farverne. Hos AMI var tilfældet det samme. Her var lilla farven, der blev satset på. Den larmer tilstrækkeligt mere end kollektionens andre kulører, men var cool hele vejen igennem

_ARC0096 _ARC0138

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiger of Sweden er meget mere end strømlinede jakkesæt