Ralph Lauren: Purple Label og pels

Tiger of Sweden er meget mere end strømlinede jakkesæt

Hvis du går rundt og tror, at Tiger of Sweden kun tilbyder det udvalg strømlinede jakkesæt og minimalistiske skjorter og strik som du ser i Magasin, så kan du godt tro om igen.
Det svenske brand er meget mere end det, og det faktum understregede de endnu en gang, da de tidligere på måneden præsenterede deres AW16 kollektion for verdenspressen under London Collections:Men.
Kollektionen bød på en bred portefølje af designs, der står i skærende kontrast til det univers der normalt karakteriserer brandet. Utallige trendinspirerede items med brede bukseben og botaniske print udarbejdet i samarbejde med den svenske kunster Jakob Krajcik prægede kollektionen, der signalerede alt andet en slipsefyr.
Jeg har set nærmere på 5 tendenser fra showet, der gør Tiger of Sweden mere aktuelle end nogensinde før.

1. Brede bukser 
Det svenske brand var konsekvente i anvendelsen af brede bukser.
Silhuetten bliver uden tvivl ét af de aspekter, der kommer til at dele det mandlige publikum i et fremadrettet perspektiv. Men uanset ståsted, så er Tigers fortolkning én af de bedre.

_ARC0126 _ARC0194

2. Nålestriber

Kollektionen bød på flere versioner af det nålestribede jakkesæt med tilhørende skjorte i samme strib. Bemærk også det nye take på butterflyen.

_ARC0009 _ARC0019

3. Shearlingjakker 
Shearlingjakkerne er her, der og alle vegne for tiden. Med referencer til teddybjørnen, bliver du stærkt klædt på med disse nyheder fra Tiger of Sweden.

_ARC0563 Skærmbillede 2016-01-24 kl. 10.01.28
4. Botanik
Med inspiration og hjælp fra den svenske kunster Jakob Krajcik, var botanikken implementeret i store dele af kollektionen. Fra håndmalede læderjakker til patchwork på bombere. Derudover var flere af kollektionens mere afslappede, næsten pyjamaslignende sæt, også sprængfyldt med blomster.

_ARC0497 _ARC0513_ARC0397 _ARC0379

5. Oversized frakker
Ligesom bukserne skal være brede, skal din frakke også være overdimensioneret næste vinter. Det gælder frakken såvel som parkaen.

_ARC0151 _ARC0283
Og vi afslutter med pangfarver, der understreger at finanskrisen er et overstået kapitel. Ferskenfarver og brune toner afsluttede Tiger of Swedens show – et vovet valg, der muligvis ikke kommer til at blive dyrket på gadeplan, men ikke desto mindre fungerede som statement-pieces af kaliber!

_ARC0652 _ARC0715

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ralph Lauren: Purple Label og pels