Kopenhagen Fur kickstartede modeugen med unikke pelskreationer

Copenhagen Fashion Week: En lyngennemgang af dag 1

Modeugens første dag er gået på hæld, og her er en gennemgang af førstedagens højdepunkter. Den bød blandt andet på shows hos brands som Han Kjøbenhavn, Henrik Vibskov, Ellen Pedersen og ikke mindst Tonsure, ligesom Tommy Hilfiger bød indenfor til deres traditionsrige modeugebrunch.

En stærk kollektion af Tonsure
Tonsure vandt i slutningen af 2015 DANSK Design Talent: Magasin Prisen. Det betød, at det danske herrebrand kunne skyde det officielle showprogram igang på Rådhuset. Og Tonsure diskede mildest talt op med en imponerende kollektion, der blandt andet bød på en unik leg med materialer og løse silhuetter, der giver internationale fornemmelser. Catwalken var prydet med et smukt gulvtæppe, der var trukket direkte referencer til i beklædningens patchwork. Det eklektiske mix af teksturer bevidnede om tiden, der er gået – på den måde signalerede designet den gamle verden på en ny måde.
Som prikken over i’et havde Tonsure allieret sig med supermodellen Caroline Brasch, der gik den sidste tur op af catwalken. Stort applaus til Tonsure, der uden tvivl kommer til at opnå stor international anerkendelse med AW16-kollektionen.

Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.25.08 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.25.19 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.25.30 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.25.39 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.25.50 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.25.59

Undergrund og rævehaler hos Ellen Pedersen
Rundetårns bibliotekssal dannede rammen for designeren Ellen Pedersens designsudspil til efteråret-og vinteren 2016. Og her blev der pustet liv i den gamle rævehale igen. 10 modeller var installeret rundt omkring i salen, hvor et råt udtryk dominerede. Med øje for detaljerne blev denim i forskellige afskygninger præsenteret sammen med stumpede bukser, korte jakker og brede silhuetter. Ligesom hos Han Kjøbenhavn, var der også 90’er referencer at spore hos Ellen Pedersen, der samtidig var galant for at give en underground-vibe til de respektive looks.

Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.21.41 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.21.54 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.22.09 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.22.30


Tilbage til 90’erne med Han Kjøbenhavn

Det bedste fra den danske rapscene pumpede ud af højttalerne, da Han Kjøbenhavn bød indenfor til show i Den Grå Hal på Christiania. For enden var en enorm bamse installeret, der fungerede som livsnerven i showet – den donerede nemlig “mælken” til modellerne, når de afslutede deres gang ned af catwalken.
Kollektionen var gennemsyret af 90’er vibes med bukser med åbentstående lynlåse, prints, sportstøj og et enormt udvalg af attraktivt overtøj. Derudover trodsede det danske brand branchens konsensus om brede bukser. Hos Han Kjøbenhavn er de stadig smalle!
Kollektionens finesse gav sig til udtryk i printet, hvor forskellige håndværkere fra det københavnske såsom Stjerneisolering var påtrykt. Med Han Kjøbenhavns print bliver du en omvandrende reklamesølje, men på en eller anden måde fungerede det som en provokerende, men interessant gimmick.
Som nævnt ovenfor bør man dog særligt hæfte sig ved overtøjet, hvor nylon og fake fur i en symbiose står som mit absolutte højdepunkt. Det var på alle måder retro og sportsinspireret hos Han Kjøbenhavn, der naturligvis også vil have dig til at finde den hvide sok frem igen.

Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.09.50 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.10.01 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.10.13 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.10.23 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.10.43 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.09.35Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.19.01

Tommy Hilfiger: Modeugen startes hos Tommy Hilfiger.
Hver sæson byder Tommy Hilfiger indenfor til morgenmad, hygge og kollektionsfremvisning i deres showroom på Papirøen. Det var tilfældet igen i år,  hvor hovedattraktionen var fremvisningen af brandets nye digitale showroom. På det område er det traditionsrige brand firstmovers.
Selve kollektionen, der lander i butikkerne efter sommer, sætter sejl til en rejse over Atlanten til New York. Referencerne er 1920’erne, hvor favoritter fra brandet er gentænkt og forfinet på en sofistikeret og afslappet måde. Med referencer til groft arbejdstøj og temaer inspireret af det nautiske og det militære univers, kan du forvente en moderne erobring af klassikerne.
Se billeder fra eventet nedenfor.

04421d96c58eb3ea160cd0ae9ede6691 9250c751d12c5cbc15796ab13b0b1425
Henrik Juhl og Virgil Nicholas fra PRD Agency. // Undertegnede og Ditlev Fejerskov fra Euroman

Skærmbillede 2016-02-04 kl. 08.34.57Militære referencer og en næsten ikonisk shearlingjakke.

00aeca68960c54fdd4f6af21c00b772c

Henrik Vibskov gav os alligevel et modeshow
Henrik Vibskov kom på showkalenderen i aller sidste øjeblik. For et par uger siden præsenterede han herrekollektionen i Paris, og efterfølgende lykkes det at lokke ham på catwalken i København.
Den karismatiske designer kunne bidrage med en stærk kollektion, der trods alt var en smule mere nedtonet end førhen.
Ser mere fra den her.
Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.39.29 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.39.37 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.39.45 Skærmbillede 2016-02-04 kl. 12.39.54

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kopenhagen Fur kickstartede modeugen med unikke pelskreationer