Reebok overgår sig selv: Samarbejder med BEAMS

Holy shiiit. Reebok har overgået sig selv. Dét kan i sig selv være svært, når man sidste år har lavet kollektion med Maison Kitsuné, ligesom man også har samarbejdet med rapperen Kendrick Lamar. Alligevel tager Reebok et step op – i hvert fald i designmæssig forstand – med det kommende collab-udspil.
Reebok er teamet op med den japanske retailer BEAMS om en kollektion, der bevæger sig i et sporty univers, hvor tennisbanerne og gentlemanden er i stilmæssig fokus.
Kollektionens klare højdepunkt er skoen, der forener Reeboks klassiske hvide sneaker med en brogue, der som prikken over i’et har en tilhørende kiltie, der kan sættes på efter behov. På den måde opnår man den perfekte hybrid mellem sneakeren og den mere formelle sko. Og så er den ovenikøbet ret revolutionerende.
Kollektionen kan shoppes hos BEAMS fra den 28. april.
Ingen kommentarer endnu