Calvin Klein lancerer limiteret kollektion: Sommervibes i Malibu

Der sker mange ting hos Calvin Klein i øjeblikket. Rygterne om den næste kreative direktør florerer i massevis, hvor blandt andet Raf Simons er nævnt. Men alt imens der sker spændende ting på det organisatoriske og strategiske niveau, kommer der også seje ting fra det kreative. Idag launcher det ikoniske brand nemlig en limiteret capsule kollektion, der byder på et udvalg af streetwear-inspirerede items, der fortolker det brand-ikoniske tone i tone logo.
Kampagnen til kollektionen er skudt af Jack Pierson i Malibu (gid man var der lige nu), og modellerne er ingen ringere end internetfænomenet Cameron Dallas og modellen Stella Lucia.
Og særligt Cameron Dallas er særdeles begejstret over at tage del i kampagnen.
“I 2011 tweede jeg, at jeg ville være model for Calvin Klein. Derfor er det en drøm, der går i opfyldelse.” siger Dallas og fortsætter “Jeg har altid været stor fan af brandet og kollektionens pieces går hånd i hånd med min personlige stil”.
Kollektionen inkluderer sweatshirts, t-shirts, tanktops, sweatpants og shorts til såvel mænd som damer og kan købes her.
Ingen kommentarer endnu