Soulland er klar med endnu et svedigt collab – tekniske jakker og patchwork

I slipstrømmen af Soullands successamarbejde, FRI.day, med den amerikanske skater Eric Koston og Nike SB, er Silas Adler og co. nu klar med endnu et interessant collab. Et collab som jeg allerede blev bekendt med, da jeg i vinters overværede mærkets show i London, hvor AW16-kollektionen blev præsenteret i Bloomsbury Square i silende regnvejr. Samarbejdspartneren er i denne omgang 66° NORTH, og sammen har de to parter kreeret en jakkeserie, der er inspireret af  66° North?s mest ikoniske og teknisk avanceret anorak, der netop i år fylder 90 år. Resultatet er to jakker, der er udviklet for at klare de mest ekstreme udendørsforhold, lige så vel som en hverdag i byen.

Den sorte jakke, der blev præsenteret i London i vinters.

Den sorte jakke, der blev præsenteret i London i vinters.

Særligt det tekniske aspekt falder perfekt i med tidsånden, der lige nu præger et modebillede, hvor tech og athleisure er to essentielle keywords. Og det er tydeligt at se, at Soulland har været med i designprocessen. For den efterhånden karakteristiske leg med patchwork skinner tydeligt igennem i jakkerne, der ligeledes oser lidt af pinstripes, hvilket fungerer som en svedig kontrast til det tekniske udtryk.

Soulland x 66° North lanceres i starten af september, og forhandlerne  er nøje udvalgt – præcis som tilfældet også har været med Soulland x Nike SB. På listen figurerer nemlig Bloomingdales, Normann Copenhagen, Need Supply Co. samt Soulland og 66° North.
Priserne starter ved. 3.795 DKK

Skærmbillede 2016-08-30 kl. 13.36.24 Skærmbillede 2016-08-30 kl. 13.37.12 Skærmbillede 2016-08-30 kl. 13.37.30 Skærmbillede 2016-08-30 kl. 13.39.52 Skærmbillede 2016-08-30 kl. 13.40.55

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Nike fortsætter athleisure-rejsen med endnu et Ricardo Tisci drop