I min reflekterende jakke fra Soulland x 66°North

COS og MR PORTER samarbejder igen – kollektion lanceres i morgen

Verdens fineste online handelssted til mænd, MR PORTER, blander igen blod med den eksklusive high street-gigant COS, når parterne mødes om kollektionen The Art of the Everyday. Ikke overraskende er netop everyday det gennemgående tema i kollektionen, der omfavner de (livs)nødvendige essentials i mandens garderobe. Og ja, overraskende er det heller ikke, at udtrykket summer af den skandinaviske minimalisme, der er så typisk for COS.

Men det er da også lige præcis det setup, der gør, at samarbejdet gør det nemt for manden at shoppe stilrene items i lækre kvaliteter, der rent faktisk kan ekvipere ham fra top til tå.

cosxmrporter_final_4

I en pressemeddelse fortæller COS’ herredesigner, Martin Andersson: “Vores første samarbejde med MR PORTER blev enormt godt modtaget, og derfor føltes det naturligt at fortsætte rejsen med en efterårsudgave. Vi deler mange værdier med MR PORTER og vi rammer i høj grad den samme mand; den moderne mand, der sætter pris på design i høj kvalitet”.

Hos MR. PORTER er de også meget glade for samarbejdet: “Vi er stolte over at arbejde med COS igen om vores anden kollektion. Vores etos, æstetik og øje for detaljen er meget a la hos COS. Vores mål med kollektionen var at lave moderne, klassiske silhuetter med et stort fokus på tekstur, materialer og en farvepalet, der nemt kan integreres i en moderne mands hverdagsgarderobe”, fortæller Daniel Todd, der er indkøber for MR PORTER.

Og det er nemt at give de to store mærker ret. De har nemlig skabt en kollektion, der står nødvendighedernes tegn. Der er det essentielle navy suit med frække detaljer, den grå uld, men samtidig er der også en leg med røde nuancer, der løfter samarbejdet til et niveau, der faktisk gør det endnu mere interessant.

COS x MR PORTER lander i morgen hos MR. PORTER, og kollektionens lookbook giver bestemt anledning til høje forventninger. 
cosxmrporter_final_1 cosxmrporter_final_2 cosxmrporter_final_3 

Jeg har selvfølgelig også udvalgt mine favoritter fra kollektionens 24 items.

Den nødvendige parkajakke i grå uld. En sikker vinder – også næste sæson. Og for den sags skyld, næste sæson igen.
mr-buchanen

En ganske regulær navy blazer, der alligevel har fået en snært af COSs minimalistiske designkunnen. Knapperne er skjulte og overlapper, hvilket næsten giver den et strejf af den dobbeltradede.

mr-burray

Har du ikke en hvid skjorte med kinakrave i garderoben, så er det dælme på tide. COS og MR PORTER ved hvordan man kreerer et stærkt eksemplar.

mr-noss

Og støvlen har kollaborationen også succes med.

mr-ruddy

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I min reflekterende jakke fra Soulland x 66°North