Prince of Wales og sneakerboots

PreppyBeast kårer: Årets 7 bedste sneakers

2016 har været endnu et suverænt sneakerår. Endnu en gang har modenyhedsstrømmen været domineret af relanceringer, collabs og nye colorways. Guf for enhver sneakerfan. Og nu hvor året lakker mod enden, er det på tide, at jeg kårer mine favoritter fra året der er gået.

skaermbillede-2016-12-26-kl-10-29-38

Som den opmærksomme læser måske har set, har jeg allerede været igang med at finde årets bedste modeller ovre hos EuromanMen ja, nu er det på tide at snævre feltet ind til mine personlige favoritter. Vi starter med 7.pladsen.

7. Eytys x Esther Mahlangu
Den her sad på mine fødder hele sommeren. Eytys allierede sig med den sydafrikanske kunstner Esther Mahlangu. Deres kreativitet resulterede i en detaljerig Doja-model med smukke broderier, geometriske former og skarpe farver, der stod fremragende til den overdimensionerede sål.
deco_icon_shoes

6. Gosha Rubchinskiy x Reebok Phase One
Det ærger mig stadig, at jeg ikke fik fingrene i det seje collab mellem Gosha og Reebok. Moskva-designeren har flere gange samarbejdet med Reebok i år, men det er klart Phase One-modellen med designerens særprægede kyrilliske bogstaver på hælen, som står ud som den bedste.
gosha-x-reebok-phase-one-feature

5. adidas NMD Glitch Camo
Det har været NMD’ens år. No doubt. Silhuetten har været her, der og allevegne. Efter flere eksklusive drops i det tidlige forår, hvor Glitch Camo var iblandt, gik sneakeren kommercielt i marts, hvor den på første dag solgte over 400.000 eksemplarer.
Siden da har adidas spundet guld på silhuetten og nok også sendt for mange silhuetter på gaden. Men en af de første står altså stadig som den bedste.
1934488_1267760179906144_2052168326709387920_n_1024x1024

4. Acronym x Nike Air Presto 
Vi kan vist ikke komme udenom denne style, der står som en af årets højdepunkter hos mange sneakerfans. Med afsæt i det modernistiske Bauhaus mantra; Form follows function, blev den populære Presto-model krydret med en teknisk midcut-løsning.
acronym-nike-air-presto-844672-001_hj5yr7

3. Nike Air Zoom Spiridon Retro
Nike gav comeback til Spridon-modellen i år. Det var godt set. Den gamle løbesko har udviklet sig til en vaskeægte klassiker og særligt årets første lancering, i en original colorway, gik rent hjem hos mig.
nike-zoom-spiridon-2016-retro-681x388
2. Gucci Ace 
Året har tilhørt Gucci og den italienske designer Alessandro Michele. Han har skabt en enestående energi omkring Gucci som brand, og designerens renæssance-inspirerede more-is-more æstetik har også smittet af på signatursneakeren, Ace, der med en potpourri af broderier og farver gør den fuldt berettiget til årets 2. plads.
Dem her kan du stadig købe.
gucci-ace

1. NikeLab x Kim Jones Air Zoom LWP
I sommers var jeg i London for at interviewe Louis Vuitton-designeren Kim Jones i forbindelse med hans collab med Nike (læs om det her). Og da jeg så designerens fortolkning af Nikes Air Zoom LWP-modellen, der første gang ramte handlen i 1995, var jeg solgt.
Collab’et mellem de to parter føltes samtidig så real. Jones har aldrig lagt skjul på sin begejstring for Nike sneakers, og det smittede af.
Skoen er faktisk mulig at shoppe, hvilket samtidig gør den til årets klart mest undervurderede sneaker. Anyways. Det er min KLARE favorit.

Køb den her.

gallery-1468526224-kim-jones-zoom-airkim-jones-nike-zoom-lwp-01_gdnffa

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prince of Wales og sneakerboots