Hummel Hive har været i arkiverne med Seveninch

De 6 bedst klædte mænd ved Oscar-uddelingen

I nat løb den 89. udgave af Oscar-uddelingen af stablen i LA, og præcis som ved Golden Globe, stjal La La Land rampelyset og vandt i denne omgang hele 6 priser.
Men allerede inden uddelingen udspillede sig – traditionen tro – en (næsten) ligeså vigtig begivenhed; nemlig den uofficielle kamp om at blive den bedst klædte mand på den røde løber. Og skulle jeg på forhånd have udpeget en favorit, tjaaaaa, så ville jeg nok have sat min lid La La Lands Ryan Gosling, der efterhånden har gjort til sin ting at eje den røde løber. Alt gik som forventet, men konkurrencen var skarp.

Se aftenens – i min optik – 6 bedste looks. Rangeret.

skaermbillede-2017-02-27-kl-15-38-06

6. John Legend
Klassisk og elegant med den oversize bow tie fra Gucci, som vi efterhånden har set ham bære et par gange. 
skaermbillede-2017-02-27-kl-08-21-28

5. Justin Timberlake
Igen helt klassisk. Men det må det bestemt også gerne, når dresscoden hedder black tie. JT teamede op med Tom Ford.
skaermbillede-2017-02-27-kl-08-21-08

4. Trevante Rhodes, Ashton Sanders og Alex R. Hibbert
Moonlight-stjernene, der vandt for bedste film efter en del ballade, rockede nogle af Raf Simons første Calvin Klein-kreationer. Og alene dét, gør dem berettiget til 4. pladsen. Og selvom Raf Simons har været en menswearkonge i to årtier, var det igår første gang, at den belgiske designer havde suits på den røde løber ved Oscar-uddelingen.
01-ck-moonlight

3. Eddie Redmayne
Jeg er kæmpe fan af Eddie Redmaynes stil. Særligt når han betræder en rød løber. Igår var ingen undtagelse. Den sorte smokingjakke i velour var for vild og stod overlegent skarpt sammen med skuespillerens loafers, som naturligvis også var i velour.  Desværre lykkedes det mig ikke at opsnappe designeren bag.
skaermbillede-2017-02-27-kl-15-24-17

2. Pharrell Williams
Aftenens vildeste look kom fra Pharrell, hvilket naturligvis ikke kommer som den helt store overraskelse. Næsten helt Karl Lagerfeld-agtigt troppede Skateboard P op i fuldt Chanel.
skaermbillede-2017-02-27-kl-08-21-41
1. Ryan Gosling
Godt nok løb han ikke med titlen som bedste mandlige skuespiller (gik til Casey Affleck), men han vinder derimod prisen som aftenens bedst klædte mand. Endnu engang klædt i Gucci. Og med dette look sætter Gosling igen en fed streg under, at Alessandro Michelles klæder ikke altid behøver at gå til ekstremerne.
skaermbillede-2017-02-27-kl-08-13-26

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hummel Hive har været i arkiverne med Seveninch