Fred Perry fortsætter samarbejdet med Raf Simons - ny kollektion netop landet

På tur til Hotel Pigalle i Gøteborg – en helt unik (mode)oplevelse

Besøget på Hotel Pigalle var i anledning af en test af hotellet

skaermbillede-2017-08-19-kl-21-06-48

Forestil dig, du tager i det guldbelagte dørhåndtag, åbner døren og entrerer en overdådig suite på det mest gennemførte boutique hotel i Gøteborg. Det første, der møder dit blik er tunge, elegante velourmøbler og draperede silkegardiner, som sænker belysningen, når de tungt hænger ned foran vinduerne.

På væggene møder dit blik den mest farvestrålende, men stadig afdæmpede botaniske og historiefortællende tapet. Fra loftet hænger de fineste krystallamper og badeværelset er fyldt med den mest forførende grønne marmor.

Stilen er udpræget Boudoir. Faktisk så gennemført parisisk og autentisk, at du næsten føler dig tilstede i den franske metropol omkring 1900-tallet.

img_5827

Efter du har suget de første og meget æstetisk overvældende indtryk til dig, lader du blikket rette mod minibaren. Her opdager du, at din opfattelse af en minibar aldrig bliver den samme igen. Proportionerne er taget til et helt nyt niveau, mens baren er fyldt op med de mest luksuriøse champagner og vine.

img_5920

I modsatte ende af suitens opholdsstue møder dit blik endnu en “minibar”. Men det er langt fra en minibar i traditionel forstand. Indholdet kan nemlig hverken drikkes ellers spises. Nej, denne “minbars” indhold skal tages på. Det er en garderobe, som er fyldt med tøj fra mærker som Dior, Chanel, Tom Ford, Christian Louboutin og Tiger of Sweden. Udover designertøj til både mænd og kvinder, er der også en Beauty Bar med smykker og manchetknapper, makeup, velduftende parfumer og stylingprodukter. Alt sammen kan du kan plukke fra og shoppe direkte fra værelset i bedste minibar-stil.

img_4831

Ja, ovenstående var bare nogle af de indtryk jeg fik, da jeg indlogerede mig i verdens (måske) mest dekandente suite på Hotel Pigalle i Gøteborg tidligere på måneden.

Hotel Pigalle har for nyligt åbnet op for suiten ‘Suite Belle’. Og jeg forstår godt, hvorfor den har skabt genklang i modebranchen, hvor blandt andet Vogue har kastet kærlighed efter det enestående værelse. Jeg er også drønforelsket efter min overnatning på hotellet. Ifølge Bobby Wallén, general manager på Hotel Pigalle, har det netop handlet om at skabe den woooow-oplevelse, som jeg fik:

»Alle hoteller, store som små, har som regel en minibar på værelserne. Det har vi også. Suite Belles er bare større, og den er ikke begrænset til det, man normalt forventer at finde i en minibar, som chips, sodavand og chokolade. Vi er gået skridtet videre og tilbyder blandt andet også tøj, sko og accessories til vores gæster«.

img_5826

Der hersker ingen tvivl om at hotellets suite formår at forbinde alt det, som jeg elsker. Indretningen er gennemført, der er inkorporeret mode, når hotellets personale har sørget for, at klædeskabet er fyldt op med tøj og sko i netop din størrelse. Servicen er unik, når en bartender blandt andet kigger forbi værelset og mixer en drink inden den gastronomiske oplevelse på toppen af hotellet, hvor min kæreste og jeg fik serveret en 3-retters menu.

img_4856

Hotel Pigalle har en ambition om at tilbyde sine gæster det bedste af det bedste. Det formår de. Ikke bare med den nyåbnede suite, men også med alt det omkringliggende.

Så ja, jeg vil helt klart anbefale dig, at tage et smut til Gøteborg. En overnatning i suiten koster ca. 3000 kroner, hvilket måske er i overkanten for de fleste. Ikke desto mindre er hele hotellet en unik oplevelse, så det er bare at få booket. Suite eller ej.

Tjek også den her ud: Behold bare badekåben på: På luksusophold på Ystad Saltsjöbad (OPDATERET: beklager opsætningen af indlægget, som er blevet krypteret efter bloggen har skiftet platform).

img_4792

img_5878 img_5900 img_4820 img_4814 img_5830 img_5829 img_5860

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fred Perry fortsætter samarbejdet med Raf Simons - ny kollektion netop landet