Black Weekend: 10 stærke luksus sneakers og støvler med seriøse rabatter

AN IVY vinter editorial: Sådan bærer vi slips

Igennem mere end fire år har jeg været den ene halvdel af slipseforetagendet AN IVY. Og med den årelange erfaring med slipsebrug i bagagen, er jeg i AN IVY’s nyeste editorial hoppet foran linsen sammen med min kompagnon og gode ven, Nikolaj, mens Victor Jones med sit kamera har foreviget, hvordan vi styler og bærer slipset om vinteren.

Vi har selvfølgelig sat masser af fokus på overtøjet – både de klassiske uldfrakker, men det er krydret med en række andre sprøde overdele som en militærinspireret jakke og shearling sagen.

Derudover viser vi vores kærlighed for heritage ternene, der for alvor trender denne sæson, den mere afslappede tilgang til slipsebrug, der selvfølgelig inkluderer sneakers, ligesom vi også viser, hvordan man sagtens kan integrere farver i sin vintergarderobe.

MILITÆRE REFERENCER

Jeg er vild med kontrasterne, når jeg bærer jakkesæt og slips. Derfor har jeg i dette look sammensat en af mine favoritjakker fra JWA med suitet og slipset. Jakken har et lidt militært udtryk over sig, så selv om den resterende del af looket er ganske formel (med undtagelse af de chunky lædersko), forbliver helheden faktisk ganske uformel og langt mere stilet end corporate.

victorjones5702

Jakke: J.W.Anderson (lign.) // Suit: Samsøe Samsøe // Slips: AN IVY // Scarf: AN IVY // Sko: Eytys (lign.)


STORE VINTAGE TERN

Jeg har adskillige gange givet den op for vintage ternene her på bloggen gennem den seneste tid. For det er virkelig en tendens, der trender i modebilledet lige nu. Her er jeg i Samsøe Samsøe frakke og ikoniske støvler fra R.M.Williams. Klassisk og aktuelt.

victorjones5263

Frakke: Samsøe Samsøe // Slips: AN IVY // Bukser: Jack & Jones // Støvler: R.M.Williams 


FARVER

Selv om det er vinter, behøver man ikke kun pakke sig ind i sort og grå. Jeg har ofte selv tendens til at gå med de sikre farver, men sommetider går jeg også efter nogle af de pieces, som virkelig står ud på farveskalaen.

victorjones5398

Frakke: Gant Rugger // Slips: AN IVY // Hue: AN IVY // Jeans: Levis // Sko: Dr Martens (lign.)

victorjones5617


CHELSEA BOOTS

Både Nikolaj og jeg er vilde med Chelsea støvlen i dens lyse farve. Den er perfekt – også om vinteren og til jakkesættet. Her rocker Nikolaj den med en klassisk dobbeltradet frakke og et par semistumpede uldbukser, der for alvor får støvlerne til at træde frem.

victorjones5282

Frakke: AMI // Scarf: AN IVY // Slips: AN IVY // Bukser: Gant Rugger // Sko: New Republic


SNEAKERS OG JEANS

Ja, slipset kan også sagtens bringes i spil selv om man er afslappet klædt på. Bare se Nikolaj. En shearling jakke blandet med sneakers og en cardigan. Nemt, afslappet, men stadig stilfuldt som bare pokker.

victorjones5820

Jakke: Topman // Slips: AN IVY // Jeans: Acne Studios // Hue: AN IVY // Sko: Common Projects 

victorjones6037

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Weekend: 10 stærke luksus sneakers og støvler med seriøse rabatter