Mandagsoutfittet #5: Den forbudte V-hals

Hvem er årets mest populære brand og designer på Instagram?

Det er naturligvis en selvfølgelighed i modesystemet anno 2017, at de store modehuse, brands og designere skal markere sig med et velsmurt flow af relevant content på sociale medier . Men hvem klarer sig egentlig bedst, når det kommer til at markere sig på den herlige visuelle platform, Instagram?

Business of Fashion har netop offentliggjort listen over de mest populære brands og designere på Instagram i 2017 – en rangering, der blandt andet tager afsæt i følgere og engagement.

Og til min umiddelbare store overraskelse, er titlen for mest populære brand gået til franske Dior. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg havde forventet. Skal jeg helt nøgtern tænke tilbage på årets gang på sociale medier, så tror jeg, at Virgil Ablohs OFF-White er det brand, der sammen med Gucci og Louis Vuitton har fyldt mit feed flest gange med godt indhold. Men ja, det er altså ikke ensbetyndende med sejr. Og mon ikke “We should all be feminists” t-shirten har været én af de ting, der har aktiveret de mange brugere hos Dior?

dior-supreme-louis-vuitton-instagram-rankings-01

Titlen til Dior – nu de uofficielle modeverdensmestre i Instagram – er baseret på en række forskellige parametre som følgere, engagement, mentions og kommentarer. Diors følgere er med andre ord vilde med at interagere med modehuset. Diors førsteplads er efterfulgt af Hermés, Louis Vuitton, Saint Laurent, Topshop og Balenciaga.

skaermbillede-2017-12-01-kl-07-30-20

På designerfronten tager Guccis Alessandro Michele titlen som den designer med flest engagerede følgere. Og ja, modsat sejren til Dior, overrasker det mig langt fra, at succesdesigneren har taget den titel, når man tager hans sidste par vanvidsårs i betragtning. Hvis nogen har sat et bemærkelsesværdig præg på moden, må det siges at være Alessandro Michele. Virgil Abloh indtager listens 10. plads.

Du kan se de fulde lister hos Business of Fashion, der også har sat fokus på årets bedste modeller (den liste har dansk deltagelse), modehuse med flest følgere, hurtigst voksende modehuse og brands på Instagram, hvor det er bemærkelsesværdigt, at Calvin Klein igen har fået fart på efter Raf Simons’ ankomst og har i 2017 fået 3,9 millioner nye følgere.

Tjek også den her ud: MANDAGSOUTFITTET #5: DEN FORBUDTE V-HALS

Gucci chefdesigner, Alessandro Michele

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsoutfittet #5: Den forbudte V-hals