I Paris med David Beckham og Neymar før Louis Vuitton show

Hedi Slimane skal til Céline og lave modehusets første herrekollektion

Jeg tror helt seriøst, at hele modeverdenen befinder sig i en eller anden form for glædesrus lige nu. Designeren Hedi Slimane er tilbage. Tidligere har han med stor succes stået i spidsen for Dior Homme og (Yves) Saint Laurent. Nu skal han skabe magi for det hypede franske luksushus Céline, hvor han overtager den kreative styring for hele brandet. Yderligere er det blevet bekræftet, at han også skal skabe mærkets første herrekollektion nogensinde. Kan man sige andet end: JA, JA, JA!

Det bliver måske lidt nørdet at snakke om alle disse luksus modehuse og designere. Men Hedi Slimane er noget helt specielt indenfor særligt menswear. Og derfor er jeg sikker på, at han bliver en stor succes for Céline. For selv hvis du ikke kender ham, kender du ham. Ja, du har helt sikkert båret et stykke tøj, der på den ene eller anden måde er affødt af designerens vision, kreativitet og æstetik. Et godt eksempel er rock’n’roll-looket med skinny jeans, tætsiddende suits, leopardprintet og de utilitaristisk referencer.

Jeg er virkelig spændt på, hvad Hedi Slimane kommer til at skabe for Céline. Jeg har længe elsket modehusets feminine univers. Og jeg håber, at han kommer til at skabe noget i forlængelse af det, som den tidligere designer, Phoebe Philo, har bygget op – naturligvis med sin egen kant, æstetik og maskulint præg på herrekollektionen.

Hedi Slimane starter i sit nye job den 1. februar og viser sin første kollektion for Céline – til både mænd og kvinder-, når modeugen igen løber af stablen til september.

Can’t wait.

Læs også: I Paris med David Beckham og Neymar før Louis Vuitton show

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Paris med David Beckham og Neymar før Louis Vuitton show