H&M løfter sløret for samarbejdspartner: Moschino er det udvalgte luksusbrand

H&M løftede i dag sløret for den næste samarbejdspartner i den række af luksushuse, som highstreet-kæden blander blod med ved det traditionsrige drop, som lander hvert efterår.

I år bliver det Moschino, der kommer til at teame op med H&M, og du kan godt forberede dig på masser af farver, mønstre, motiver og skæve kreationer. Ved designroret hos Moschino sidder nemlig Jeremy Scott. Og når hans kreativitet får frit spil, ja, så plejer det at gå vildt for sig.

18_15-moschinoxhm_gigi_jeremy_scott

Jeremy Scott og Gigi Hadid i den nye kollektion

Jeremy Scott afslørede også samarbejdet på sociale medier i dag. I øvrigt sammen med supermodellen Gigi Hadid. Begge havde items på fra samarbejdet.

Og jeg tør godt vove den påstand, at H&M x Moschino kommer til at byde på massiv hype i både medier og i butikkerne, når det lander.

Godt nok var hypen ikke stor, da Erdem sidste år slog pjalterne sammen med H&M – omend det er den bedste kollektion i kavalkaden af samarbejder mellem H&M og luksushuse, hvis du spørger mig. Men Moschino og Jeremy Scott befinder sig i højere grad i samme kategori som Alexander Wang, Balmain og Kenzo, som de senere år har skabt massiv hype, når de har kreeret en kollektion for den svenske highstreet-kæde

Rent stilmæssigt er jeg dog endnu ret splittet. Nuvel, Jeremy Scott og Moschino er en spændende designer og et spændende modehus, men personligt har jeg det svært ved Scotts legesyge univers. Det er simpelthen for vildt og avantgarde for mig. Klarest i min erindring om Jeremy Scott står nemlig hans vanvittige sneakers med adidas. Jeg er derfor meget spændt på at se, hvad samarbejdet kommer til at inkludere, og om jeg faktisk kommer til at ville gå efter én ting eller to.

Kollektionen kommer eftersigende til at byde på 45 items til kvinder og 20 til mænd. Dog lander den først den 8. november, så du må væbne dig med tålmodighed en hel del tid endnu.

Du kan i øvrigt læse H&M’s interview med Jeremy Scott om tankerne bag samarbejdet her.

Læs også: 8 fede forårssneakers i hvid

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens bedste modestatements: Karl Lagerfeld hader tilsyneladende Virgil Abloh og Jonathan Anderson, mens Kanye ikke længere vil være nummer ét