Den perfekte forårsjakke

Cleveland Cavaliers-stjerner ankom til NBA-kamp iklædt Thom Browne

NBA. Okay, okay, okay! Lad os lige tale om det, der skete forud for nattens NBA playoff-kamp mellem Cleveland Cavaliers og Indiana Pacers. Lebron James, J.R. Smith, Kevin Love og den resterende del af Cleveland Cavaliers’ stjernespækkede hold troppede nemlig op til kampen iklædt matchende outfits fra Thom Browne.

Det var fedt – og muligvis den mest overlegne ankomst, jeg nogensinde har set i en sportslig kontekst!

untitled

Som du sikkert ved, har Thom Browne-universet – og i særdeleshed de grå suits, som er NY-designerens signatur – været mit favoritlook gennem mange år. Thom Browne har revolutioneret måden at iklæde sig et jakkesæt med sine stumpede og firkantede silhuetter og tone-i-tone looks. Netop det omfavnede Cleveland-holdet i spillertunnellen.

New York Times var selvfølgelig hurtige til at spørge ind til de stærke looks, hvor selv cardigan, slips og Thom Browne-støvlerne også matchede hele vejen rundt på holdet: »At vi alle sammen suitede op var bare en ny idé, som vi alle gerne ville prøve«, fortalte James til New York Times, der ifølge flere rygter havde iscenesat og endda købt de respektive outfits til sine holdkammerater.

Godt nok tabte Lebron og co. en ekstremt spændende kamp 90-92 til Indiana Pacers. Det betyder, at Cleveland nu er bagud 1-2 i første runde af NBA playoffs. Men til gengæld vandt Cleveland-holdet i hvert fald en lille del af mit ellers blå/orange New York Knicks-hjerte med den her overlegne, stiltriumferende manifestation af en ankomst….. Og mon ikke holdet også trækker den hjem på banen over syv kampe? Jeg tror det.

Du kan se Instagram-opslag fra både Thom Browne, Cleveland Cavaliers og nogle af Thom Brownes velklædte ansatte nedenfor.

Læs også: Den perfekte forårsjakke

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Den perfekte forårsjakke