Harry Styles skal sælge jakkesæt for Gucci - Ny kampagne landet

Virgil Abloh har lavet den ultimative kuffert i samarbejde med Rimowa

TRANSPARENTE LÆKKERIER. Lad mig starte med at slå fast, at RIMOWA er det absolut sejeste brand, hvis man skal erhverve sig en kuffert. Sådan er det bare. Og sådan har det i øvrigt været igennem mange år. 

Men selvom det tyske brand stadig sidder solidt på tronen, når det omhandler kufferter – især takket være den populære titanium-udgave -, har de iværksat en større revitalisering, der skal tilføre endnu mere coolness og buzz til brandet. 

Senest har Rimowa lanceret designsamarbejder med Supreme, Fendi og Anti Social Club, og nu er det Louis Vuitton og Off-White-designeren Virgil Abloh, der sætter sit kreative aftryk på de ikoniske kuffertdesigns.

Abloh har efterhånden en finger med i spillet allevegne, og for Rimowa har han skabt en transparent version af kufferten, der selvfølgelig er akkompagneret af flere “Statements” og et Off-White tag.

»Det er som at putte sine ting på display og gentænke et produkts præmis«, fortæller Virgil Abloh til Business of Fashion.

Det transparente take på kufferten er ingen tilfældighed. Virgil Abloh vil nemlig aktivere slutforbrugeren til at sætte sit kreative præg på designet ved at fremhæve sine personlige ting i kufferten.

»Det er 3.0 personalisering. Det handler ikke bare om at smide sine initialer på den (kufferten, red.), men at tillade at man kan lege med flere lag«, fortsætter Abloh.

Virgil Abloh Rimowa

 

Netop transparente tasker har efterhånden været en tendens i længere tid hos kvinderne. Og æstetikken gør sig altså også særdeles godt i et trolley-format.

Men ja, designet er ikke skabt til de dovne typer. Nu er det nemlig slut med at smide sine ting helt tilfældigt ned i kufferten. Man skal derimod overveje, hvad man skal sætte på display, når man cruiser afsted mod næste destination.

Virgil Abloh Rimowa

 

Kufferten skulle eftersigende blive vist frem igen, når Off-White rammer catwalken under Paris Fashion Week den 20 juni. Efterfølgende skulle den blive sat til salg den 25. juni hos Rimowa og Off-White.

Læs også: Virgil Abloh teaser sit Ikea-samarbejde i New York

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Harry Styles skal sælge jakkesæt for Gucci - Ny kampagne landet