Oscar Jacobsons SS19-kollektion gentænker jakkesættet

Louis Vuitton skaber feinschmecker merchandise i samarbejde med FIFA

Mario Götze var med da Tyskland vandt VM i 2014

FANBOY. Det franske modehus Louis Vuitton fortsætter med at præsentere og engagere sig i velgørende initiativer. I sidste uge løftede Louis Vuitton og UNICEF sløret for endnu en kollektion af armbånd, hvor overskuddet går til udsatte børn. Og nu er modehuset igen teamet op med FIFA i anledning af VM. Sammen sætter de et unika til salg, hvis samlede mål er at hjælpe børn med særlige behov.

Det er en eksklusiv Louis Vuitton-kuffert, som bliver sat til salg. Kufferten indeholder 13 VM-bolde fra 1970-2018, som er redesignet af Adidas og signeret af tidligere VM-vindere og VM-legender som Mario Götze, Kaka, Lothar Matthäus, Zinedine Zidane og Alessandro Del Piero. Samtidig har Louis Vuitton også selv skabt en enkelt fodbold til anledningen, der ligeledes vil være at finde i den eksklusive Louis Vuitton-trunk.

Kaka vandt VM med Brasilien i 2002

Men ja, modsat armbåndene, som jeg skrev om i sidste uge, kræver det, at man har lommen fuld af guld, og at man er en fanboy af dimensioner, hvis man vil have fingrene i det eksklusive samlerobjekt. Kufferten sættes til salg ved en aktion i Rusland på onsdag. Buddene på kufferten skulle angiveligt starte på små 1.2. millioner kroner, men så er du også garanteret en unik samling af fodbold-herligheder, mens det fulde beløb ubeskåret går til Naked Heart Foundation, der altså støtter børn med særlige behov.

Har du vundet i lotto eller er du bare fodboldfan udover det sædvanlige, så kan du jo smide en mail afsted til Sasha Minina –  sasha@nakedheart.org – med et bud. Og hvis du ikke når at byde, så bare rolig. Der vil også blive sat 25 Louis Vuitton-trunks til salg efterfølgende. Disse indeholder stadig alle boldene, men vil være uden autografer. Uanset hvad du er til, så har vi at gøre med det usammenligneligt vildeste VM feinschmecker merchandise nogensinde. Wow. 

Læs også: Ny Louis Vuitton x Unicef kollektion er landet – se godt ud, mens du gør noget godt 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oscar Jacobsons SS19-kollektion gentænker jakkesættet