10 af sommerens bedste badeshorts

Riccardo Tisci svinger Burberry-dirigentstokken – collabs med Vivienne Westwood og Opening Ceremony

FORANDRING. Jeg har ikke ligefrem lovprist ansættelsen af Riccardo Tisci hos Burberry. Med hans fortid hos Givenchy in mente, havde jeg svært ved at se, hvordan han skulle kunne fastholde den ærkebritiske og karakteristiske æstetik, som man kender fra Burberry.

Og godt nok skal vi vente helt indtil september med at se hans første fulde kollektion for det britiske modehus, men allerede nu er han begyndt at svinge dirigentstokken på måder, der synes ret interessante. Han har vist ‘B-Classic’-kollektionen, og den seneste uge har budt på annonceringen af ikke bare ét, men to collabs, der kommer til at lande over det næste halve år. Alt sammen i forlængelse af designerens ønske om at launche flere små drops i løbet af en sæson.

Det hele startede i sidste uge, hvor Tisci brugte Instagram til at annoncere, at Burberry kommer til at samarbejde med Vivienne Westwood, der ligesom Burberry står som et af de mest ikoniske britiske brands.

»Vivienne var en af de første designere, der fik mig til at drømme om at blive designer. Jeg er så stolt over at kunne annoncere et nyt Burbs samarbejde med original britisk punk«, skrev Tisci på Instagram.

Og med de to huses historik og oprindelse in mente,  så giver det så god mening, at de slår pjalterne sammen. Dog lander samarbejdet først til december, og alt vi ved indtil videre er, at det bliver nogle af Vivienne Westwoods items fra arkiverne, der bliver genfortolket.

Så længe skal vi ikke vente på det andet collab, som ligledes blev offentliggjort på Instagram. Det gjorde det her til morgen. Her teasede Opening Ceremony nemlig for, at de har blandet blod med Burberry. Og at kollektionen allerede lander i morgen, fredag d. 13.07.2018.

Som det også er tilfældet med Westwood-samarbejdet er der endnu ikke billeder af noget fra kollektionen. Men i den grynede teaservideo som Opening Ceremony lagde op, ser det ud til at kollektionen kommer til at bestå af en række tees og i hvert fald én jakke. Og helt sikkert meget mere. Videoen omfavner samtidig den post-sovjetiske æstetik, som Vetements og Gosha Rubchinskiy har været frontfigurer for de senere år – Gosha som Burberry i øvrigt ligeledes netop har sluppet endnu et designsamarbejde med.

Så ja, hold øje med Opening Ceremony i morgen, hvis du vil have fingrene i samarbejdet.

Læs også: Riccardo Tisci løfter delvist sløret for Burberrys nye retning

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 af sommerens bedste badeshorts