Kanye West tog til bryllup i badesandaler og Virgil Abloh-designet Louis Vuitton suit

Det skarpe Oscar Jacobson SS19-look

SVENSK NÅR DET ER BEDST. Allerede da jeg besøgte Firenze og Pitti Uomo tilbage i juni, skrev jeg om Oscar Jacobsons SS19-kollektion. Den har både et stærkt narrativ og MANGE stærke items at byde på – især skjorter og jakkesæt i hør. Jeg glæder mig ekstremt meget til at hele kollektionen lander næste år!

Men allerede nu har jeg fået den fine ære at bære et par ting fra kollektionen, som jeg både havde på under modeugen i København og på min ferie på Mallorca, hvor jeg netop nu befinder mig.

Som jeg tidligere har skrevet i et tidligere indlæg, er det den kreative, lidt boheme-agtige æstetik, der karakteriserer kollektionen: »Oscar Jacobson har op til SS19-kollektionen fundet inspiration i de kreative subkulturer. Og narrativet omfavner frem for alt arkitekten Ricardo Bofill og hans hjem, La Fabrica. Det kom både til udtryk ved de bløde toner, den massive brug af hørmaterialer og de vaskede materialer, der rent æstetisk både skaber et klassisk og intellektuelt, men bestemt også afslappet look«.

Og netop ovenstående uddrag indkapsler også fint dét look, som jeg har på på billedet. Skjorten – som i øvrigt er mit klare favorititem fra kollektionen med de brune og grønne toner – er afslappet og elegant på samme tid med det stribede hørlook og åbne Cuban-krave. Og så står den perfekt til de højtaljede hørbukser fra OJ, som altså sagtens kan sammensættes med et par badesandaler fra Raf Simons uden at det samlede look mister essencen.

Kollektionen kan først købes i starten af 2019, men indtil da kan du tjekke mærkets AW18-kollektion ud, som netop har ramt nettet.

Læs også: Oscar Jacobsons SS19-kollektion gentænker jakkesættet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanye West tog til bryllup i badesandaler og Virgil Abloh-designet Louis Vuitton suit