Hedi Slimane skuffede fælt i sin debut for Celine

Zalando fejrer 10 års jubilæum med en lang række collabs

Foto: Dan Jackson for Zalando


ZALANDO 10 ÅR. Zalando fylder 10 år. Modedestinationen, som har hovedsæde i Berlin, har om nogen været med til at sætte agendaen i den digitale modetransformation det seneste årti, hvor måden og tilgangen til shopping af mode har ændret sig radikalt.

For at fejre de 10 år, har Zalando allieret sig med en række brands og it-personer, der skal være med til at gøre jubilæet til et festfyrværkeri. Og det beviser, at Zalando altid formår at spille med musklerne.

På listen over samarbejdspartnere, der løbende vil blive sluppet minikollektioner i samarbejde med, er Calvin Klein Jeans, Puma, J.Crew, Mango, Vans mfl.

Første samarbejde med Calvin Klein Jeans er allerede sluppet løs. Det byder på flere stærke fortolkninger af de denimitems, der siden Raf Simons overtog hele den kreative styring af brandet i 2016, har defineret den æstetiske retning for alle brands under CK-paraplyen.

Samtidig har Zalando sendt Kaia og Presley Gerber i front for kampagnen for at give den ekstra gennemslagskraft hos især millennials. Se kollektionen og kampagnevideoen ovenfor.

Samarbejdet med Puma er også allerede landet (dog kun til kvinder), og det har endnu en prominent personlighed i front, nemlig Cara Delevingne, som jeg ellers typisk har affilieret med Burberry.

I de kommende måneder slippes samarbejdet med Vans, J.Crew og Mango. Sidstnævnte kommer ligeledes til at have et aftryk fra nogle af de mest velklædte influencers i verden. Eksemplevis danske Pernille Teisbæk og den spanske modedarling Blanca Miro, som står højt på listen over kvindlige modepersonligheder, jeg bliver inspireret af.

Og ifølge Zalando, har vi indtil videre kun været vidne til den spæde begyndelse i den digitale transformation af modeshopping.

»I de kommende år, vil vores hovedfokus være at skabe en helt nye oplevelse for måde kunder kan opleve mode på nettet«, siger David Schneider fra Zalando.

Indtil videre kan du shoppe kollektionerne her, der fejrer Zalandos 10 års fødselsdag. Tillykke!

Læs også: Hedi Slimane skuffede fælt i sin debut for Celine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hedi Slimane skuffede fælt i sin debut for Celine