Doxa Run er klar med efterårs-og vinterkollektionen – og jeg er stadig fan!

Ugens look: Nylon, sneakers og afslappet styling

UGENS LOOK. Det er weekend, og det betyder, at denne uges look har fået en afslappet vibe med en casual styling over sig, hvor high end og high street mikses. Jeg har fundet en super fin frakke fra Zara, der både har sæsonens lange silhuet, et bånd i taljen og et bredt revers. Den er virkelig flot!

Frakke: Zara // Strik: Jack & Jones // Bukser: Prada // Sneakers: Converse x JW Anderson // Pung: Burberry // Solbriller: Gucci

Bukserne er et par nylonbukser fra Prada, som Miuccia gav comeback til catwalken med SS18-kollektionen, hvor nylonbukserne med stropper ved anklerne var alle steder i kollektionen. I AW18-kollektionen hos Prada fortsætter modehusets karakteristiske nylon med at dominere – bl.a. med Linea Rossa linjen med det røde tag, men også med bukser som disse. Jeg er fan. Og jeg har faktisk selv lige købt et par Prada bukser i nylon, som jeg forventer at style med alt fra blazere og lædersko til sneakers og striktrøjer.

Strikken er en klassiker fra Jack & Jones, mens sneakers er samarbejdet mellem JW Anderson og Converse, der ufortrødent kører videre, og som efterhånden er blevet nogle af mine favoritsneakers.

Og så slutter vi af med et par accessories i form af en par cool briller fra Gucci og ikke mindst en ternet pung fra Burberry – et luksushus, jeg glæder mig til at følge, nu hvor Riccardo Tisci har overtaget roret og gjort nogle spændende ting ved det traditionsrige hus. Èn ting er dog helt sikkert; Burberrys tern fortsætter med at være aktuelle og derfor er denne kortholder så cool!

Læs også: Jeremy Scott elsker sine designs i Moschino x H&M-samarbejdet 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Doxa Run er klar med efterårs-og vinterkollektionen – og jeg er stadig fan!