Barbour x Adidas // Ikoniske elementer får et pust af nyt liv

Med sin årelange historie har det britiske heritage brand Barbour manifesteret sig som en af markedets absolut største spillere, hvor overtøj har været brandets naturlige spidskompetence. Men via et nyt twist fra Barbours side vil der fremadrettet tilføres et helt nyt element til den typiske brandopfattelse. Sammen med Adidas har Barbour teamet op og skabt en lukrativ og eksklusiv kollektion, der forvandler klassikerne til moderne pieces. Kollektionen er opbygget omkring tre temaer, der trækker på direkte referencer fra historiske elementer som de to brands tidligere har udarbejdet.
Især de brunlige nuancer har altid være en stærk del af Barbours sikre farvevalg, og netop den brune cognacfarve gør sig bemærket på samarbejdets udgave af TS Runner, der er et stærkt bud på en sneaker, der kan klare sig hæderligt igennem vinterens strabadser.
Nævneværdige er bestemt også jakkerne, hvor inspiration fra militæret, sportens verden såvel som landet kommer til sin ret og klæder dig stærkt på
Det interessante samarbejde dropper som limited edition og forhandles i udvalgte butikker fra 8. november, og kollektionen er bestemt værd at holde i vågent øje med. Der pustes for alvor friskt liv i ikoniske elementer!
Ingen kommentarer endnu