Guide: Denim på denim

Denim på denim har længe været en tabubelagt kombination i modeverdenen. Og med rette. Hvem husker ikke Justin og Britney tilbage i 2001 ved MTV awards? Det var ikke kønt. Ikke desto mindre kommer det rå og klassiske fabric til at dominere denne sæson, hvad end der er tale om jeans, jakker eller skjorter – sammen eller hver for sig. Kombinationen er ikke længere en fashion crime, så længe du udvælger dine styles nøje og pasformen er god. Double denim er faktisk en klassisk, stilet og yderst maskulin måde at klæde sig på, der naturligvis trækker store referencer til det historiske workwear.
Justin og Britney som skrækeksemplar tilbage i 2001, og den italienske hattemager Matteo Giolo som pragteksemplar med et tre-delt suit i denim.
Med forårets denimtendens i mente, vil du nedenfor blive guidet igennem denim fra top til tå, ligesom du kan trække på inspiration fra en række af tidens mest aktuelle stilikoner, der inkluderer d’herrer fra Art Comes First og japanske Poggy.
Denim jakker
Denim jakken så for første gang dagens lys tidligt i det 20. århundrede, og udviklede sig hurtigt til at være et cool og afslappet element i garderoben. I foråret og sommeren 2015 er jakken for alvor tilbage, selvom den på intet tidspunkt har været helt væk. Alligevel er der noget smartere over jakken i 2015, der er blevet fortolket af et hav af de største designere, hvor den ældgamle klassisker for alvor positionerer sig som et sofistikeret item. Udover at være jakke, kan en letvægts denim jakke bestemt også anvendes til layering eller som et alternativ til button-down skjorten. Selvfølgelig skal jakkens rockede referencer heller ikke undervurderes. Med 70’er rødderne i tankerne, kan du sammensætte den med skinny jeans og et par Chelsea boots. Skal du sætte prikken over i’et, bør du overveje at anskaffe et par patches og give jakken dit eget touch.
1. A.P.C, 1600,- // 2. Junya Watanabe, 11.344 // 3. ASOS, 392,- // 4. Won Hundred // Mikkel G. Jensen, 1500,-
Jeans
Jeans er nemme, tilgængelige og altid aktuelle. I denne sæson vil de dominere alt fra det casual look til det formelle. Designere som Tom Ford og Gucci har op til denne sæson budt på jeans i kombination med skarpe blazere – sågar med satin revers. Rent pasformsmæssigt skal der heller ikke skæres over én kam. Foretræk dem skinny, men prøv gerne et par med et mere regular fit.
1. Weekday, 350,- // 2. Saint Laurent, 2911,- // 3. Diesel, 1000,- // 4. Acne, 1995,-

Shaka Maidoh og Sam Lambert, bedre kendt som Art Comes First, forstår at kombinere denim fra top til tå med klassiske elementer som oxfordskjorter, slips og lædersko
Skjorter
Denimskjorten har ikke været fashionable de senere år, men ligesom med alt andet denim, er den i høj grad også i sit es i denne sæson. Skjorten er bestemt ikke kun aktuel på prærien. Anvend den som du vil. Også gerne under en blazer af mere formel karakter.
1. Acne Studios, 1344,- // 2. Lee, 735,- // 3. Zara, 299,- // 4. Diesel, 3300,-
Ingen kommentarer endnu