Den kortærmede skjorte er tilbage: 12 stærke sommerbud

Det er stadig de færreste stilbevidste mænd, der har mod nok til at trække i den kortærmede skjorte igen. Det kan der være mange gode grunde til, men ikke desto mindre har den fået et uberettiget dårligt ry på sig. Og det er en skam, for den klassiske og sommervenlige skjorte er slet ikke så tosset endda. Vi går så småt sommeren i møde, og ethvert brand med respekt for sig selv har en cool kortærmet skjorte i kollektionen. Derfor skal du bestemt ikke holde dig tilbage længere. Det hele handler om et godt fit, og så kan du med god samvittighed trække sommerskjorten frem fra gemmerne, eller investere i en ny af slagsen.
Denne sæson byder på et bredt spektre af udgaver, der bevæger sig fra button-down til skjorter med pyjamas lignende referencer og hawaii print.
Du kan nemt kombinere de kortærmede button-down skjorter med smalle slips, og sågar rocke dem under blazeren. Derudover kan du med fornuft foretage et lille opsmøg på ærmet for at stå knivskarpt.
Det handler om at være legesyg i sommermånederne, og derfor har jeg nedenfor udvalgt 12 favoritter fra en række af de bedste netbutikker og brands, der alle har noget forskelligt og lækkert at byde på.
Acne Studios til 2000,- hos Støy Munkholm
Hansen til 1100,- hos Wardrobe 19
Norse Projects til 800,- hos Norse Store
Jil Sander til 2100,- hos Oki-Ni
Gant Rugger til 700,- hos S.T.Valentin
To skjorter fra H&M til 79,- stk. hos H&M
Visvim til ca. 4000,- hos Trés Bien
Super fed artikel med god inspiration. Jeg kom herind via en Google søgning på (sjovt nok) kortærmede skjorter, da jeg gerne ville se et par bloggers meninger om dem. Jeg har fundet et par super fede på nettet, og disse gjorde blot mit valg endnu sværere. Tak for indlægget! 🙂