SELECTED Homme: 7 udsalgsfavoritter

Udsalget er definitivt sparket igang, og allerede nu kan du score fede besparelser på lækkert kluns – sågar på aktuelle sommeritems fra sommerkollektionerne. Derfor har jeg endnu en gang kastet mig over en liste sager, hvor besparelserne er gode og tøjet er cool. I denne omgang er blikket rettet mod en dansk favorit. Med SELECTEDs kollektioner går man aldrig galt i byen, og den stilsikre tidsløse konsekvens er til at få øje på.
Derfor har nøje udvalgt 7 stærke items fra mærkets portefølje af udsalgsvarer. Og herfra er det faktisk helt op til dig.
Hvid skjorte, 279,-
Vi starter med en klassisker. Hvide skjorter er uundværlige, og garderoben skal gerne inkludere flere af dem. Derfor fortjener en simpel hvid skjorte til en overkommelig pris naturligvis en plads på listen over udsalgsfavoritter.
Navy blazer, 599,-
Jeg kan næsten nøjes med at gengive ovenstående. Skriv dig bag øret at den navy blazer er uundværlig. Denne sag er en anelse afslappet i udtrykket.
Læderjakke i denimjakkelook, 849,-
Vi har set meget til både denimjakken og læderjakken igennem de seneste sæsoner. Med denne her, får du en hybrid, der samtidig er i den hotte brune kulør.
Blazerfrakke, 649,-
Ord er overflødige. Med denne her, vil du fremstå som en elegantier af kaliber
Jeans, 489,-
Lyse jeans er en sommerfavorit. Sammensæt dem med din hvide t-shirt eller rock dem med den navy blazer, en hvid skjorte og slips. Med lyse jeans er alt tilladt.
Skjorte, 199,-
Vi skal lige turen omkring endnu en hvid skjorte. Denne sag er med et grafisk print.
Brogues, 909,-
De her er sprøde. Og som Thom Browne siger “..alle mænd skal eje et par sorte brogues til byen og et par brune til alt andet”
Ingen kommentarer endnu