Sådan pakker du din kuffert: 10 ting som du altid bør medbringe

Det er de færreste mænd, der nyder at pakke deres kuffert eller weekendtaske, uanset hvor turen går hen. Derfor får du idag en guide til, hvordan du på bedste vis kan pakke din kuffert eller weekendtaske, og ikke mindst hvilke elementer, der i min optik SKAL med på enhver tur.
Forberedelsen og evnen til at være selektiv
Det kræver altid forberedelse at pakke sin kuffert eller weekendtaske. Kunsten er derfor en kombination af at have forståelse for destinationens vejr og ens personlige gøremål på stedet, samt evnen til at sammensætte kuffertens ingredienser uden at medbringe for mange items. Det handler om at være selektiv, og undgå at overpakke. En god idé kan derfor være at udtænke sig en plan over rejsens forløb og de items som man ønsker at iklæde sig på de pågælende dage.
Når de respektive outfits er lagt klar, kan man altid frasortere nogle stykker igen, for at sikre at man udelukkende medbringer det nødvendige.
Udnyt herefter pladsen i din bagage. Brug eksempelvis tomrummet i dine sko til opbevaring af dine slips, dit undertøj, strømper eller pocket squares.
En god rejse starter dog altid med en god kuffert eller taske til opbevaringen. Her er et par eksempler.
Weekendtasken
Danske Mismo kreerer måske markedets fedeste tasker. Deres ekspertise på hverdagstasker såvel som små rejsetasker er enorm, og de formår med et minimalistisk look at skabe noget helt unikt som eksempelvis denne suit carrier. Skal du på en kortere tur, hvor jakkesættet er en nødvendighed, kan du bringe det sikkert frem i denne taske. Prisen for denne herlighed er ca. 4400,-
H&M har lavet en weekendtaske i bomuldscanvas, som du sagtens kan alliere dig med på de kortere ture. Prisen er 349,-.
Kufferten
Hvis du gerne vil fremstå stilfuld og samtidig ønsker en kuffert, der kan tåle tæskene som den får i næsten alle lufthavne, er en aluminiumskuffert det rigtige valg. Den er cool og holder til det meste. Prisen er også derefter, men husk at det er en langsigtet investering.
Denne er fra tyske Rimowa og kan købes til ca. 5.500,-
Når du har fundet frem til den rigtige kuffert eller rejsetaske, er det nødvendigt at se nærmere på den række af essentials som bør medbringes på alle dine rejser. Du får 10 ialt.
Navy blazer
Uanset hvor rejsen går hen, kan du med fornuft medbringe en navy blazer. Gerne af deconstructed karakter for at gøre den mere uformel. Den fungerer til forretningsmødet med en skjorte under, og mindst ligeså godt på kølige aftener sydpå kombineret med en t-shirt. Den navy blazer er uundværlig.
J. Lindeberg til 2.700,- // Zara til 899,-
Headphones
Jeg er på ingen måde tilhænger af store headphones på gadeplan, men skal du med fly, er et par gode headphones den perfekte måde at lukke flystøjen ude, hvilket samtidig giver dig muligheden for at slappe af hele vejen frem til destinationen.
Beoplay H8 til 3.599,- // AIAIAI Tema-2 Studio til 1600,-
Sneakers
Det kan snart ikke komme som en overraskelse for nogen. De hvide sneakers er elementære i alle sammenhænge. Derfor skal de naturligvis med i kufferten. De fungerer som et perfekt, friskt og afslappet supplement til læderskoen på forretningsrejsen, og går mindst ligeså godt til et par shorts og en t-shirts på sommerferien.
Garment Projects til 999,- // ET AL DESIGN til 999,-
Solbriller
Solbrillens berettigelse behøver ingen uddybende forklaring. De skal bare med. Tag dem på året rundt, så snart solen titter frem.
Han Kjøbenhavn til 1000,- // AJ MORGAN til 156,-
En god bog
Hav altid en god bog i kufferten. Lad den være en hjælpende hånd til at slå tiden ihjel på flyet, læs den på en fortovscafé i Paris eller på liggestolen på en strand badet i solens stråler. En god bog er anvendelig alle steder, og så er god læsning ovenikøbet den bedste måde at koble af på.
Why a Man Should be Well Dressed af Adolf Loos til 239,- // After Visiting Friends af Michael Hainey til 239,-
Badeshorts
Næsten uanset hvor du kommer hen kan der svømmes. På hotellet eller på stranden. Hav derfor altid badeshorts med. Det vil du ikke fortryde.
NN07 til 299,- // Gant Rugger 700,-
Passport cover
Få styr på alle nødvendighederne på rejsen med et passport cover. Heri kan du samle dine kreditkort og dit pas ét sted. Det gør det kun nemmere for dig selv i lufthavnen.
ASOS til 104,- // Art Comes First til 599,-
Poloen
En polo er altid god. Den er mere formel end en t-shirt og kan derfor sagtens stå alene på varmere dage, hvor du stadig skal være velklædt. Samtidig fungerer den også til UG under en blazer. Sørg altid for at medbringe mindst en.
Premium by Jack & Jones til 199,- // ACNE STUDIOS til 1000,-
Oxford skjorte
En rejse uden en oxfordskjorte ville være forkert. Den er nem at holde og behøver nødvendigvis ikke at blive strøget når du ankommer til dit rejsemål. Derudover kan den være med til at holde dig varm i den kølige flykabine.
Barena til 1272,- // Maison Kitsuné til 1420,-
Notesbog
Kan du lide at gøre det old school, eller er du bare på afslapningsferie, hvor laptops er bandlyst, er en notesbog et fremragende bekendtskab. Selvom du måske ferierer, vil de kreative tanker og guldkorn det måske anderledes. Husk at skriv dem ned før de går i glemmebogen igen.
Smythson til 479,- // Zelibri 99,-
Det var alt herfra. Nu er det bare op til dig at pakke den resterende del af kufferten eller weekendtasken.
God tur!
Ingen kommentarer endnu