Bliv klar til weekenden med 6 stærke items

Hurra. Det er fredag, og weekenden banker på døren. Det betyder garanteret fest, farver og rosévin eller andet godt til ganen mange steder. Derfor skal vi i dagens anledning sparke weekenden igang med et stærkt look så du også kan gå weekenden velklædt i møde.
Følg med nedenfor, hvor du vil blive klædt på fra top til tå i en fræk kombination af elementer fra den klassiske menswear og de mere sporty items.
Cap fra BLS til 449,-
At kombinere det sporty med det klassiske og tungere herrebeklædning er det mest geniale, der længe er sket i modeverdenen. Med ganske små midler kan man bevæge sig fra at befinde sig på et stadie, der er på grænsen til overdressed, til at være yderst velklædt, men stadig laid back og super frisk. Et af de elementer, der kan være med til at trække looket i en sporty retning er baseball kasketten. Den har for alvor fået sit comeback de seneste sæsoner, og det er ikke længere kun den ikoniske NY cap, der gør sig gældende. Herhjemme har danske BLS gang i noget super sejt, og i samarbejde med STORM har de kreeret en baseball cap med fede detaljer. Den skal vi naturligvis have på hovedet i denne weekend.
Blazer fra SELECTED til 1499,-
Overdelen er fra den klassiske afdeling. SELECTED har netop sendt en af sæsonens fedeste dobbeltradede blazere på markedet. Efterårets mest aktuelle farver er naturfarverne, og derfor skal vi selvfølgelig udstyres med denne grønne sag. Og frygt ej at trække i den dobbeltradede blazer. SELECTED har nemlig sørget for at gøre blazeren small og kort i silhuetten.
Når nu du vælger at trække blazeren på, så husk at regler er til for at blive brudt. Førhen var det et absolut must at den dobbeltradede blazer forblev knappet og lukket hele aftenen igennem. Sådan er det IKKE længere. Pop kraven og lad gerne blazeren stå åben – den smalle silhuet sørger for at det ikke ser overvældende ud.
H&M t-shirt til 79,-
Vi lader i denne omgang den nystrøgede skjorte hænge i skabet og tager noget så simpelt som en sort t-shirt på. Med en detaljefyldt blazer og farvematchende cap og sko, sørger vi for at fokus rettes mod dette, og gør det så minimalistisk som muligt indenunder. H&M laver nogle herlige t-shirts med stræk så komforten er helt i top.
ACNE jeans til 1300,-
Med underdelen går vi mere vovet til værks. ACNE laver nogle af de bedste jeans, ingen tvivl om det. Men det er stadig de færreste mænd, der tør at trække de hvide på. Alligevel fortjener de et skud så længe at kalenderen stadig melder sommer og vejret er til det. Som en fed kontrast til lookets sorte items og den grønne blazer, vil disse hvide jeans være et helt perfekt match.
Soulland sko til 2049,-
Jeg bliver gang på gang ved med at vende tilbage til de sorte brogues. De er tidsløse, smukke og anvendelige til alt.
På trods af dette looks sporty referencer, kan vi sagtens gå med et par lædersko. Faktisk står de i en skærende, men perfekt kontrast til cap’en. Soulland har lavet en model med crepe sål, der samtidig betyder at komforten er helt i top. Med Soullands Rajnai brogue kan du sgu sågar sagtens invadere dansegulvet uden frygt for ømme og ødelagte fødder dagen derpå.
Thom Browne kortholder til 1700,-
Vi skal selvfølgelig også sørge for at holde styr på alle kortene. Det gør vi med en kortholder fra Thom Browne. Og ja, jeg ved godt at prisen er høj for noget så simpelt som en kortholder. Men kvaliteten og designet er så udsøgt at man virkelig bør lade sig friste. Og så er det værd at tage med i overvejelserne at en kortholder af kvalitet som Thom Brownes, er noget, der kan blive anvendt hver eneste dag i mange år, indtil du får lyst til at skifte den ud.
Ingen kommentarer endnu