Kanye i alliance med Vans?

11 tendenser du skal kende: Modeugerne AW16

Det går stærkt i modens verden i disse dage, så det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man skal have det vigtigste og mest væsentlige med.
Det store modeugecirkus har igennem de seneste 3 uger besøgt metropoler som London, Milano og Paris, hvor branchens absolut største og mest toneangivende designere har givet deres bud på trends og tendenser, der kommer til at præge efteråret og vinteren 2016.
Kreationerne spænder vidt, men samtidig er der også en konsensus at spore iblandt størstdelen af alle brands, når det kommer til løsere silhuetter og en bredere farvepalet end de foregående sæsoner.
Jeg har taget et dybdegående blik på alle kollektionerne, og fundet 11 tendenser, der er gået igen hos modens største aktører.

1. Røde toner
Rødlige toner er pangfarverne, der har domineret på catwalken. Både danske Astrid Andersen og Soulland præsenterede deres kollektion i London, hvor begge havde integreret mørkerøde looks fra top til tå. Hos Raf Simons hældte man til den oversized og iturevne sweater, imens Paul Smith bevægede sig ind i et næsten orange univers, hvor pangfarver stod som et frisk pust til de klassiske britiske klæder.
Hertil må ferskenfarven hos Tiger også inkluderes, ligesom Wooyoungami gav den op for kobber med et rødligt skær.
Fra venstre: Astrid Andersen, Soulland, Raf Simons, Paul Smith, Tiger of Sweden og Wooyoungami

Rød - Astrid Ande Skærmbillede 2016-01-25 kl. 15.24.10Rød Raf simons Rød Paul Smith_ARC0741 KIM_0251

2. Tern
Der har været tern overalt igennem de seneste tre uger. Fra de neutrale af slagsen hos Agi & Sam til de larmende skotsktern hos Comme Des Garcons. Traditionen tro gjorde franske A.P.C også brug af dem, alt imens Thom Browne lukkede og slukkede Paris Fashion Week igår med en gennemgående ternet kollektion.
Fra venstre: Agi&Sam, A.P.C, Comme des Garcons & Thom Browne

Tern - Agi sam Tern APC Tern Comme Thom Browne Tern

3. Shearlingfrakker 
Shearling jakker har været modeugernes mest præsenterede overdel. Næsten alle brands har i en eller anden forstand vist deres bud på jakken, der endnu en gang puster til 70’ernes dominans i modebilledet.
Fra venstre: Coach, Fendi, Balmain & Ralph Lauren Purple Label

Shearling - Coach Shearling - FendShearling Balmain FW16 RALPH LAUREN PURPLE4. Brede bukser 
Er du klar til at lægge de smalle bukser på hylden? Udviklingen har peget imod de bredere bukser igennem flere sæsoner, men AW2016-kollektionerne manifesterer silhuettens dominans.
Fra Magaret Howells stumpede version til McQueen og Diors voldsommere versioner.
Fra venstre: Junya Watanabe, Magaret Howell, Alexander McQueen & Dior

Brede - Junya Brede - Magaret howell Brede buk - mqueen Brede buk- Dior

5. Militære referencer
De militære referencer fortsætter magtdemonstrationen i modeindustrien. Næste efterår og vinter behøver det dog ikke nødvendigvis at stå på udelukkende armygrønne nuancer. Thom Browne kunne præsentere en fuld camouflagekollektion for Moncler Gamme Bleu, hvor designerens signaturfarver, blå/hvid/rød, var anvendt.
Fra venstre: Salvatore Ferragamo, Jill Sander, Moncler Gamme Blue & Prada

Mili - Salvatore Fe Mili - Jill Sander Mili - Moncler Mili - Prada

6. Dobbeltradet
Der er stadig massevis af dobbeltradede blazere på programmet i forskellige afskygninger. Det kan man kun bifalde.
Fra venstre: Acne Studios, Umit Benan, Calvin Klein & Cavali

DB - ACNE Umit Bean DB - Calvin DB - Cavali

7. Længere blazerjakker
Igennem flere år har blazerjakker næsten ikke kunne blive korte nok. Nu bevæger vi os igen i en anden retning.  Rick Owens og Lanvin præsenterede blazere med markant mere længde, end hvad vi har set de senere år – og de var bestemt ikke de eneste.
Fra venstre: Rick Owens og Lanvin

Lang blazer - Rick Owens Lange frakker Lanvin

8. Pyjamas
Denne tendens bør vække glæde hos de fleste. Nu kan du oprigtig talt sove en time længere hver eneste morgen. Med pyjamas-tendensen kan du gå direkte fra sengen og ud af døren. På trods af det faktum, bliver trenden næppe alment anerkendt på gadeplan, men et sjovt og frisk pust er det.
Skulle tendensen allerede nu vække din nysgerrighed, kan du passende rette blikket mod det danske brand All At Sea, der kan proviantere dig med den perfekte pyjamas, der også fungerer uden for soveværelset.
Fra venstre: Gucci, Roberto Cavalli, Valentino og Roberto Cavalli

Pyjamas Gucci Pyjamas - SalvatoreSkærmbillede 2016-01-29 kl. 19.16.37 _CAV0521

 

9. Monokromt sort
Det sorte monokrome look kan vel næsten ikke karakteriseres som en trend længere. Og dog. I en periode, hvor der stadig kommer mere spræl på farveskalaen, er der stadig brands, der holder fast i det sorte univers.
Fra venstre: Y3 & Dior

Y3 Paris Menswear Fall Winter 2016 January 2016 _DIO0107

10. Sporty
Den sporty bølge har været over os længe. Først var det sweatpants, og nu er det trøjen med den markante lynlås, der fungerer perfekt som lag-på-lag. Hele Burberrys kollektion var blandt andet bygget op omkring denne tendens, og Neil Barrett fulgte trop.
Fra venstre: Burberry og Neil Barrett.

Sport - Burberry Sport - Neil B

11. Korte skindjakker 
De svenske brands tror på de korte skindjakker. Både Cmmn Swdn og Tiger of Sweden præsenterede fremragende versioner i både brun og sort.
Fra venstre: Cmmn Swdn og Tiger of Sweden.

Korte jakker - Cmmn korte skind - tiger

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanye i alliance med Vans?