Kopenhagen Fur kickstartede modeugen med unikke pelskreationer

Pels er ikke kun for kvinder! Det faktum understregede Kopenhagen Fur tirsdag aften, da de kickstartede den københavnske modeuge med ?Imagine Talents 2016?. Pelsauktionshuset kunne præsentere 28 særligt udvalgte designstuderende fra hele verden og deres unikke pelskreationer, og det var mildest talt storslået. Eventet løb af stablen i Industriens Hus’ æstetiske rammer, hvor den karakteristiske glasfacade og stilrene indretning fik et nyt og interessant modspil med eventets særlige scenografi og showets unikke styling. Catwalken var indrammet i træer og neonrør, der markerede clashet mellem det organiske og det futuristiske – et møde, der også kunne spores i samtlige designs på catwalken.
Showets tema var ‘Tribal Punk’, hvilket understregede en alsidighed, kreativitet og vildskab i designsprocessen med pels hos de 28 deltagende designtalententer. Samtlige kreationer kan karakteriseres ved en detaljerigdom af dimensioner. Dette gav sig både til kende i valg af farver og teknikker i det unikke arbejde med moderne pelsdesign. På herrefroten fik vi lov at stifte bekendtskab med 4 pelse, der alle havde en form for anvendelighed over sig. Fra den korte jakke til asymmetri og hætter. Showet var på alle måder en manifestation i pelsens anvendelighed i et herrebeklædningsunivsers.
Som ekstra topping til de flotte kreationer, var modellerne stylet i Dr. Martens boots, der tilførte den helt rigtige råhed til det pelsede og måske mere feminine univers.
Se nærmere på de mandlige looks nedenfor – to af dem er designet på VIA UNIVERSITY COLLEGE i Danmark. Godt gået!
– THINGHUA UNIVERSITY & VIA UNIVERSITY COLLEGE
– KAZAKHSTAN NATIONAL ACADEMY OF ARTS & VIA UNIVERSITY COLLEGE
– Industriens Hus’ flotte rammer og et detaljeskud af en fin kreation.
– Backstage på Kopenhagen Fur “Imagine Talents”
Ingen kommentarer endnu