Androgyne solbriller fra Ørgreen

Tommy Hilfiger genopliver nostalgiske klassiskere

Igennem de seneste sæsoner har modebranchen for alvor taget de store logoprints til sig igen. Nu melder Tommy Hilfiger sig også under fanerne med 90’er referencer og nostalgi i stor stil.
Kollektionen “Tommy Jeans” er et nyt capsule udspil fra Hilfiger Denim, hvor ikoniske og nostalgiske klassikere fra brandets designarkiv får nyt liv og et ungdommeligt twist. Størstdelen af kollektionen bevæger sig i et unisex-univers, hvor naturligvis denim, men også sweats og t-shirts i et oversize-look fungerer som kollektionens klare højdepunkter

“Kollektionen genopfrisker utrolige minder fra vores første samarbejder med musikere og berømtheder, men viser samtidig vores fortsatte passion for popkulturen. Vores ‘Tommy Jeans’ kollektion fejrer nogle af vores mest foretrukne stilarter i vores tidligere år, og nu er de blevet opdateret til vores nye generation af fans.” udtaler Tommy Hilfiger om kollektionen.

Og selvom kollektionens items i sig selv sender et seriøst fashion-statement, så vil Tommy Hilfiger ikke nøjes. Derfor har man allieret sig med to af tidens mest omtalte personligheder, Hailey Baldwin, der måske bedst kendes som Justin Biebers lover, og Lucky Blue Smith, som kampagne-modeller – et move, der måske også synes nødvendigt med GUESS’ nylige denim/logo-comeback i mente, hvor A$AP Rocky agerer frontfigur. 

Der hersker ingen tvivl om at kollektionen dropper med perfekt timing i forhold til tidsånden, og netop derfor vil den med garanti også få stor succes og hype, når den lander i udvalgte butikker i denne uge, ligesom den også vil kunne shoppes på tommy.com.

MTM3ODI2Mjc0OTY0OTQwNjU2
MTM3ODI2MjcyNTQ5MDIxNTUyMTM3ODI2MjYxNTQzMjk4OTI4MTM3ODI2MjYxNTQzMjMzMzkyMTM3ODI2MjYxNTQzMTY3ODU2MTM3ODI2MjYxNTQzMTY3ODU3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Androgyne solbriller fra Ørgreen