H2O spiller på historien – hylder rødderne med nyt, limiteret udspil

Det skabte røre i andedammen, da H2O sidste år gjorde comeback til det danske modebillede. Efter at have været LANGT væk fra rampelyset, formåede S.T. VALENTIN-gutterne, Nikolaj Valentin og Steffen Larsen, at sparke gang i en sovende modeklenodie, og nu er H2O klar på at fortsætte 90’er triumftoget med et udspil, der hylder rødderne og mærkets arv.
Kollektionen er navngivet Capsule og byder på tre forskellige items, hvor color blocking er i hovedfokus med seriøse kontrastfarver.
Jeg fristes også til at skrive; NATURLIGVIS er kollektionen også unisex. For ja, unisex-universet fylder meget i det øjeblikkelige modebillede sammen med emner som diversitet, og har derfor været nem at integrere i den nye kollektion.
Om kollektionen siger Nikolaj Valentin: »H2O var kendt for den her særlige, rene bomuldskvalitet, som du ikke fik hos konkurrenterne. Og allermest kendt var de for farverne, og den måde de kombinerede dem på. Det er farverne og bo- mulden folk husker H2O for, så det har vi prioriteret højt.«
Man kan sige meget om kollektionen rent stilmæssigt og æstetisk. Men den er tilpas kitschet og passer på den måde perfekt ind i tidsånden.
Den lander i morgen hos udvalgte forhandlere som Mads Nørgaard og S.T. VALENTIN (Se den fulde forhandlerliste nedenfor) og kan endvidere shoppes online.
Forhandlerlisten:
Ingen kommentarer endnu