Gosha Rubchinskiy viste imponerende AW17 kollektion i Rusland – og slipper sin SS17 kollektion løs hos Dover Street Market idag

Imens modeugerne i disse dage løber af stablen i de store modemetropoler som London, Firenze og snart Paris, Milano og ja, selvfølgelig også København, så vendte Gosha Rubchinskiy tingene på hovedet, da han igår vendte hjem til Rusland – mere præcist Kaliningrad – for at vise sin AW17-kollektion. Og her tog designeren endnu en gang fusen på de fleste ved at præsentere et designsamarbejde med adidas, ligesom han diskede op med alt fra halvbrede nålestribede jakkesæt til sweatsuits og sågar slips! Nedenfor kan du finde mine favoritlooks fra den kommende kollektion, ligesom du kan se hele kollektionen hos Vogue.
Og i slipstrømmen af gårsdagens kollektionspræsentation, så kan du fra idag få fingrene i et udvalg fra Goshas SS17-kollektion, der lander hos Dover Street Market (og som i øvrigt skulle lande hos alle andre forhandlere fra på mandag). Jeg har udvalgt mine favoritter iblandt de over 50 items, som slippes løs. Og min kærlighed er særligt rettet mod sneakersamarbejdet med Fila, denimjakkerne, de typiske Gosha tees, der både byder på kyryliske bogstaver og ying og yang tegn og solbrillesamarbejdet med SUPER
Se mine favoritter herunder og find hele kollektionen her:
1. Denimjakke
2. T-Shirt
3. Sneakers
4. Solbriller
Og til de bedste look fra Kaliningrad.
Ingen kommentarer endnu