Horsebit Loafers og Shearling frakke

Det Bedste fra Milano Fashion Week….. so far: Diesel Black Gold, Dolce & Gabbana og Neil Barret

Den italienske modeuge er igang, og indtil videre har den – ikke overraskende – været en potpourri af seje kollektioner fra nogle af branchens stærkeste modehuse. De første par dage har blandt andet budt på Moschino, Marcelo Burlon og Marni og mine favoritter, som blandt andet kommer fra Diesel Black Gold, Neil Barrett, der viste sin bedste kollektion længe, og så selvføligelig Dolce og Gabbana, der lige nu revitaliserer sig selv og leverede en massiv magtdemonstration.

Jeg har valgt mine – indtil videre –  favoritlooks fra modeugen i Milano.

skaermbillede-2017-01-15-kl-20-50-53

Neil Barrett
Jeg må indrømme, at det er virkelig længe siden, at jeg har set en kollektion på catwalken, som virker så gennemført cool, men samtidig også så anvendelig. Den britiske designer Neil Barrett bød på progressive oversize suits, sweatpants med farver ned af siderne og 80’er referencer.

Se hele kollektionen hos Vogue.
neil-barrett-fall-2017-collection-9 neil-barrett-fall-2017-collection-6 neil-barrett-fall-2017-collection-3

Dolce & Gabbana 
Indrømmet… Jeg troede, at D&G var et overstået kapitel og at det italienske modehus for længst havde sunget på sidste vers. Jeg er kommet på helt andre tanker efter igår. Igår ejede mærket nemlig mildest talt modeugen i Milano, da de leverede en magtdemonstration af et catwalkshow. Og ja, der var selvfølgelig tøjet, men det er ikke det der snakkes om. Det der for alvor var interessant, var mærkets massive casting af influencers til catwalken. Her kom blandt andet Tinie Tempah, Luka Sabbat og Cameron Dallas frem.

Se hele kollektionen og alle influencers hos Vogue.
dolce-gabbana-2017-fall-winter-collection-25 dolce-gabbana-2017-fall-winter-collection-19

Diesel Black Gold
Luksus-linjen fra Diesel har igennem de sidste par sæsoner leveret den ene stærke kollektion efter den anden. Og AW17-præsentation fortsatte i samme retning. Stærke frakker med pels, en afslappet approach til tailoring  og så selvfølgelig mærkets  yderst cool leg med buksernes proportioner (ekstremt brede for oven og smalle for neden) gjorde stærkest indtryk på mig.

Se kollektionen hos Vogue.
diesel-black-gold-2017-fall-winter-collection-26 diesel-black-gold-2017-fall-winter-collection-12 diesel-black-gold-2017-fall-winter-collection-10

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Horsebit Loafers og Shearling frakke