Supreme fortolker igen på sneakers fra Nike

Der er blevet snakket om dem på nettet igennem en længere periode. Ja, de har sågar været på en japansk magasinforside og er også blevet spottet på fødderne af blandt andre Neymar. Men først igår blev det endeligt bekræftet. Supreme samarbejder med Nike om en fortolkning af Air More Uptempo-silhuetten.
Den basketballinspirerede sko, der første gang blev lanceret i 1996, lander i 3 forskellige colorways; sort, guld og en kombination af rød og hvid. På skoene er Supreme blevet broderet ind i og erstatter dermed Air-broderiet, der sad på de originale versioner af sneakeren. Samtidig er modellen blevet udstyret med reflective-detaljer.
Personligt er jeg slet ikke vild med dem, men det gør ikke hypen mindre. Slet ikke faktisk. Joerg Koch og Marc Goehring fra 032c er allerede hoppet i dem.
Supreme x Nike Air More Uptempo lander på torsdag, d. 27 april, på Supremes webshop, men tro mig, du får ikke fingrene i dem med mindre dine tekniske kundskaber er helt i top. God jagt!
Ingen kommentarer endnu