Gucci brillerede igen – da mærket viste sin Resort 2018 kollektion

For en uge siden skrev jeg om, hvorfor alle elsker Gucci. I går blev jeg endnu en gang selv mindet om hvorfor Gucci er så dope. Alessandro Michelle, Guccis kreative direktør, er nemlig et geni, når han vender op og ned på forståelsen af luksusmode.
Lokationen for præsentationen af mærkets Resort 2018-kollektion igår var Firenze, og her refererede designeren gentagende gange til kopikulturen omkring luksusmoden ved at sende selvironiske budskaber ned af catwalken som eksempelvis “Guccy”.
Kollektionen fortsatte samtidig den heftige leg med farver, mønstre og broderier, og så præsenterede Michele også en Gucci Runner-sneaker, der fik adskillige sneakerssites til at gå amok. Og ja, hele 116 indgange blev det til. Og vi snakker altså en Resort-kollektion (mellemkollektion) mellem de store SS og AW-kollektioner, som vises under modeugerne. Kreativiteten vil bare ingen ende tage for Michele.
Se mine favoritter fra kollektionen nedenfor.
Ingen kommentarer endnu