Nu laver Tyler, the Creator endnu et collab med Converse

Der er fart på Tyler, the Creator for tiden. Først annoncerede han nyt album, Flower Boy, der netop er blevet sat i verden. Skynd dig ind på Spotify og tjek det ud.
Så kunne han annoncere et collab med Converse, hvor han sammen med det ikoniske skomærke sparkede gang i ‘One Star’-modellen igen. Det collab overraskede mig i øvrigt lidt, da Tyler, the Creator den seneste tid har luftet tankerne og visionerne om sit eget skomærke Golf Le Fleur, efter han flere år har i stald hos Vans. Alt dét, kan du læse mere om her.
Men nu giver hele det første collab med Converse lidt mere mening. Tyler, The Creator har netop smidt billeder på Instagram, hvor han annoncerer, at der kommer mere mellem ham og Converse. Han har med andre ord iscenesat et mere omfattende drop.
Denne gang bliver det dog ikke Converse x Tyler, the Creator, men derimod et collab mellem hans brand, Golf Le Fleur (der paradoksalt nok aldrig har udgivet sneakers på egen hånd endnu), og Converse. Og modellen, der kommer er flere farver ifølge de første billeder på Instagram, har også et Tyler-præg over sig. I modsætning til det ganske minimale touch Tyler, the Creator selv satte på første samarbejde med Converse, der landede for 14 dage siden, er der broderet en blomst rundt om Converse-stjernen på de nye sko.. Så bliver det vist ikke mere flower boy.
Samarbejdet lander 3. august.
Husk i øvrigt at tjekke den seje kampagnevideo ud til Tyler, the Creator x Converse ud, der landede tidligere på måneden, og tilsyneladende allerede er udsolgt.
Ingen kommentarer endnu