mfpen leverede 70’er vibes og en stærk kollektion ved den Københavnske modeuge

mfpen har længe stået som ét af de mærker, som jeg har rigtig store forventninger til på den danske modescene. Designeren Sigurd Bank formår med sin kollektioner at udfordre den gængse herregarderobe med sine silhuetter, mens han stadig sværger til klassikerne. Det kan du læse meget mere om her.
Og ja, det fungerer bare fra ende til anden. Det manifesterede designerens show under Copenhagen Fashion Week.
Under modeugen i København viste mfpen sit SS18-show, som virkelig imponerede. Kollektionens referenceramme var opbygget omkring den ikoniske 70’er film ‘Alle Præsidentens Mænd’ og de referencer gik både igen i den meget gennemførte setting, der lignede et kontor med utallige ringbind linet op, ligesom Robert Redford, som spillede med i den ikoniske film, var printet på én af skjorterne. Hvor sej er den i øvrigt lige?
Og så var der slipsene, som Sigurd Bank havde stylet sine oversize-sæt med. Det var sejt og overraskende. Og så var det faktisk AN IVY-slips, som jeg i anledningen af showet af hooket ham op med. Det fungerede perfekt stylet ind i mfpens skarpe æstetiske vision.
Tillykke med den flotte kollektion, Sigurd og mfpen.
Se mine billeder fra showet herunder.
Tjek også den her ud: Martin Asbjørn var vovet i sine farvevalg og cementerede sin dygtighed
Ingen kommentarer endnu