Mandagsoutfittet #6: Sjusket på den klædelige måde

Det er blevet mandag, og derfor tid til endnu en omgang af mit tilbagevendende mandagsoutfit. Og igen har jeg fundet inspiration hos Matchesfashion, der som Instagram-profil står som en af mine klare favoritter på inspirationsfronten lige nu.
Outfittet er igen ret basic – som det også var tilfældet sidst. Det er et outfit, der omfavner det meget afslappede, old school og måske også lidt sjuskede udtryk. Jeg fristes til at kalde det sjusket på den klædelige måde.
Knit: Arket // Skjorte: AMI // Bukser: Plain Denim // Sko: Zara // Bag: Maison Kitsuné x Eastpak
Med en klassisk uldtrøje i et oversize fit, et par løse Prince of Wales-ternede bukser, en skjorte (som jeg dog har gjort stribet fremfor gul) og Derby sko har man et særdeles stærkt look, der trender uden det behøver at larme for meget eller være for besværligt. Som et ekstra add-on har jeg tilføjet den herlige camo-taske fra Maison Kitsunés collab med Eastpak, der netop er landet.
Tjek også dem her ud:
Mandagsoutfittet #1: En “billig” version af det nye Calvin Klein
Mandagsoutfittet #2: Fløjl, tern og chunky kicks
Mandagsoutfittet #3: Med inspiration fra Wooster
Mandagsoutfittet #4: Med inspiration fra en svensk modechef
Mandagsoutfittet #5: Den forbudte V-hals
Ingen kommentarer endnu