Et look og en flot kampagne fra regnfulde Paris

Som du måske allerede har set, var jeg i sidste uge en tur i Paris med min kæreste. Her stod den både på lidt herremodeuge, men også masser storbyferie-vibes rundt i den herlige metropol. Og ja, Paris er sgu altid dejlig – uanset vejret. For selvom det pissede ned nærmest alle døgnets timer, blev det alligevel en skøn tur.
Et outfitbillede blev det også til under paraplyen, og det indkapsler meget godt den form for looks, som jeg kontiunerlig tyer til for tiden. En oversize frakke. Altid. En skuldertaske til de vigtigste items på farten. En chunky striktrøje, der er stylet med en stribet skjorte under. Et par jakkesætsbukser. Og naturligvis et par sneakers, der har noget kant, hvilket i høj grad er tilfældet med ‘Runner’-modellen fra Raf Simons og Adidas.
Frakke: H&M // Strik: Acne Studios (lign) // Skjorte: JW Anderson x Uniqlo // Bukser: Jack & Jones // Taske: Louis Vuitton // Sko: Raf Simons x Adidas
Og når vi er ved Paris, vil jeg også gerne kaste lidt kærlighed efter alle de reklamer, der pryder gadebilledet. I byernes by er det nemlig fashion ads, der stjæler billedet – særligt under modeugerne. Overalt kunne man for eksempel se den nye AW18-kampagne fra Loewe, hvor Jonathan Anderson er kreativ direktør. Kampagnen er skudt af den ikoniske fotograf Steven Meisel og skulle eftersigende hænge mere end 5000 steder i Paris i disse dage. FEDT.
Også Balenciagas nye gale og geniale kampagne var at spotte en række steder.
Læs også: Hedi Slimane skal til Céline og lave modehusets første herrekollektion
Hvordan får jeg min kæreste til at gå med sådan en frakke?! Den er jo alt for lækker!