Kom med når Soulland holder lagersalg

Det er slut med Gosha Rubchinskiy, som vi kender det

Det russiske brand Gosha Rubchinskiy har været et af modens mest omtalte de senere år. Og jeg er også delvist hoppet med på vognen. I min garderobe står flere sneakers, tees og crewnecks fra brandet. Sammen med Demna Gvasalia var Gosha nemlig med til at igangsætte den anti-æstetiske og postsovjetiske designrevolution, der tog modeverdenen med storm. En storm som har skabt masser af hype og store køer foran butikkerne, når nye drops er landet.

gosha-rubchinskiy-spring-summer-2018-lookbook-1-2

Men det seneste år har Gosha-hypen ikke været den samme. De tre halvårlige drops fra mærket har været nemme at komme i nærheden af – også lang tid efter de har ramt butikkerne. 

Det faktum kan meget vel være årsagen til, at Gosha Rubchinskiy nu har valgt at sadle drastisk om. Det russiske mærke har netop meldt ud på Instagram, at det er slut med Gosha, som vi kender det. Dermed kommer der ikke flere shows på catwalken og sæsonbetonede kollektioner. Derimod kan vi forvente noget helt nyt, skriver de. 

Udmeldingen kommer kort tid efter at Vetements er blevet massivt kritiseret i en artikel på High Snobiety, der berettede om, at salget af det ellers så hypede mærke er styrtdykket. De udmeldinger har Demna Gvasalia dog senere manet til jorden. 

Ikke desto mindre sender Goshas udmelding i slipsstrømmen på kritikken af Vetements et kraftig signal om, at Vetements, Gosha og andre brands i den post-sovjetiske designkategori skal til at fony sig, hvis de skal fastholde aktualiteten i modebilledet.

Læs også: Demna Gvasalia svarer igen på kritisk High Snobiety-artikel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom med når Soulland holder lagersalg