Vilde stilnyheder fra Wimbledon: Roger Federer for Uniqlo og Adidas x Palace

WIMBLEDON. Det er ikke bare på tribunerne at den gode stil dominerer under den traditionsrige Wimbledon-turnering, der blev skudt i gang i går. Også på banen sker der stærke ting på stilfronten. Bevares, Wimbledon er altid præget af ekstraordinær god stil på banen med den stramme dresscode. Men i år har Wimbledon indtil videre budt på en ekstra dimension.
Det er i særdeleshed Roger Federers skyld. Igennem flere måneder har det været rygtet, at tennis-ikonet ville forlade Nike til fordel for et kæmpe sponsorat hos Uniqlo. Det rygte blev bekræftet forud for at Federer indtog Wimbledon-anlægget i går.
Under ledelse af Christophe Lemaire har Uniqlo skabt Federers første spilledragt – i hvid fra top til tå naturligvis – og den er lige præcis så clean og cool, som man kunne forestille sig.
»Hr. Federer er én af de største mestre i historien; min respekt for ham går langt udover sporten. Vores partnerskab vil omhandle innovation både på og udenfor banen«, fortæller Uniqlos præsident, Tadashi Yanai.
Til det tilføjer Roger Federer selv:
»Jeg er yderst engageret i tennis og dét at vinde mesterskaber. Men ligesom UNIQLO, har jeg også en stor kærlighed for livet, kulturen og menneskeligheden. Vi deler en stor passion for det, at kunne påvirke verden omkring os positivt, og jeg ser frem til at kombinere vores kreative bestræbelser«.
Et spændende move fra tennisverdenen, der skaber masser af opmærksomhed fra både sports-og modeverdenen, og som virkelig positionerer Uniqlo stærkt.
Men Federer og Uniqlo er ikke det eneste interessante under Wimbledon. For Adidas lancerer nemlig en tenniskollektion med Palace Skateboards i anledning af turneringen. Den er retro på den fede måde – og kan både fungere på tennisanlægget og på gadeplan.
Kollektionen består blandt andet af sko, træningsdragt, polo, bøllehat og meget mere. Og så er de respektive items i øvrigt også lavet til kvinder.
Samarbejdet er netop landet hos Palace.
Læs også: Ny Louis Vuitton x Unicef-kollektion er landet: Se godt ud, mens du gør noget godt
You can certainly see your expertise within the work you write.
The world hopes for even more passionate writers like you who aren’t afraid to say how they believe.
At all times follow your heart. http://tylykyngomah.mihanblog.com/post/60