Paul Smith åbner ny butik i København – og den er et besøg værd!

PAUL SMITH. Den britiske designer er klar med sin anden butik i København. Efter at have åbnet sin første butik i Danmark tilbage i 2017 i lufthavnen, har Paul Smith nu valgt at slå sig ned i indre by, nærmere bestemt Christian IX’s Gade 2. Og butikken, den er et besøg værd!
Sir Paul Smith er lidt af et ikon indenfor særligt menswear, og de seneste par år er Paul Smith-universet også virkelig vokset på mig. Selvom dna’et for mærket er klassisk, er der også en legesyge over det, som gør det enormt interessant. Og netop den tilgang afspejles også i den nyåbnede butik.
Som altid er butikken nemlig skræddersyet til omgivelserne, hvilket gør hver eneste PS-butik unik. I København viser Paul Smith for eksempel sin kærlighed for den danske kunster Poul Gernes, hvilket kommer til udtryk i de mange farver, som anvendes i butikken – og som selvfølgelig også harmonerer til perfektion med Paul Smiths designunivers. Se for eksempel designeres nyeste kollektion hos Vogue her.
Ydermere vil butikken være indrammet i forskellige lysinstallationer om aftenen, hvilket altså gør butikken et besøg værd – uanset om der er åbent eller ej.
Så er du i København, bør du slå et smut forbi Christian IX’s Gade 2, og hvis ikke, kan du shoppe den nye kollektionen lige her og du kan shoppe mit favorititem fra den nye kollektion her.
Læs også: Dag 2: Modeuge i København–iklædt oversize suit fra COS
Ingen kommentarer endnu