Paul Smith åbner ny butik i København – og den er et besøg værd!

Kanye West tog til bryllup i badesandaler og Virgil Abloh-designet Louis Vuitton suit

STILTIP. I weekenden blev rapperen 2 Chainz  gift med Kesha Ward, men det var Kanye West, som løb med al opmærksomheden og fik internettet til at eksplodere. Til brylluppet troppede Kanye nemlig op i et outfit, som har delt vandene (Det skal siges, at jeg er kæmpe fan!).

Sættet som Kanye West ankom i var et af Virgil Ablohs første Louis Vuitton designs, som vi allerede så på catwalken i juni: Et mintgrønt, dobbeltradet jakkesæt med LV-monogrammet broderet som tone i tone på hele sættet (jeg trippede faktisk også over den sorte version som A$AP Rocky havde på til showet). Og som trenden på nuværende tidspunkt dikterer, bar Kanye sættet uden hverken skjorte eller t-shirt under.

At Kanye skulle bære noget af Virgils nye design for Louis Vuitton virker selvfølgelig oplagt, når man tænker på deres nære relation – og det var da heller ikke sættet i sig selv, der overraskede. Det var derimod stylingen af skoene, som altså tog hele looket til det næste niveau. Kanye gav nemlig en fuck og droppede både lædersko og sneakers til fordel for et par Yeezy-badesandaler!

Indrømmet. Det er ikke alle, som kan slippe afsted med en sådan styling, som Kanye West gjorde det i weekenden. Og nej, jeg vil ikke råde dig til at hoppe i jakkesæt og badsandaler, hvis du har et bryllup på programmet i den nærmeste fremtid. Men jeg er vild med looket på Kanye, som på en eller anden måde fik både japanske og pyjamas-agtige vibes over sig! Og langt om længe blev jeg igen inspireret af Kanyes stil, som jeg igennem en lang periode ellers har været træt af med hans hang sweatpants og oversize tees.

Han kan sgu stadig, ham Ye! Tak for det!

Læs også: Paul Smith åbner ny butik i København – og den er et besøg værd! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Paul Smith åbner ny butik i København – og den er et besøg værd!