Du kan stadig få fingrene i en af årets hidtil bedste sneakers: Kiko Kostadinov x Asics

Update: Nu kan Kanye faktisk passe sine badesandaler igen

Kanye i en rigtig størrelse badesandal på Kim Kardashians Instagram

KIMYE. Jeg var måske en anelse for hurtig til at kaste al min kærlighed efter Kanye West forleden, da han troppede op til 2 Chainz’ pompøse bryllupsfest iført Virgil Abloh-designet suit fra Louis Vuitton, guldkæder designet af Yoon Ahn fra Ambush og Dior, og Yeezy badesandaler med sokker i.

Ved første øjekast var jeg vild med looket, som jeg skrev om her (Læs: Det er jeg faktisk stadig, hvis badesandalerne havde passet). Men efterfølgende er en række nye billeder af Kanyes badesandaler dukket op og gjort dem til et kæmpe samtaleemne på internettet.

Det viste sig nemlig, at badesandalerne var alt for små. Som i ALT, ALT, ALT for små. Det betød, at der hurtigt begyndte at spredes diverse memes og sjove Twitter-opslag, der især sammenlignede de for små Yeezy-badesandaler med dem, man låner af sin mor, når man skal ned med skrald eller en lyntur i supermarkedet.

Se en samling af det bedste fra Twitter her.

Kanye i de lidt for små Yeezy badesandaler

I den anden lejr begyndte folk også at spekulere i, at det kunne være et strategisk og kløgtigt marketingstunt fra Kanye. Måske han ville skabe noget ny Yeezy buzz, hvilket ellers har haltet lidt de sidste måneder. Og selvom man kan diskutere hans måde at gøre det på, har Ye i hvert fald formået at opnå massiv omtale om badesandalerne, som snart skulle lande i adskillige colorways.

Men ja, lige for at følge op på de sidste dages adskillige skriverier, og for formentligt at skabe endnu flere overskrifter med badesandalen som omdrejningspunkt, så har Kim Kardashian netop delt et billede på Instagram (se øverst), hvor Kanye sidder i en strandstol sammen med Kim Kardashian – også selvom han åbenbart helst bare vil sove –  iført den efterhånden sagnomspundne Yeezy badesandal. Og ja, denne gang passer den rent faktisk! Det bliver spændende at se, hvordan internettet kommer til at fortolke det opslag.

Læs også: Kanye West tog til bryllup iført Virgil Abloh-designet Louis Vuitton suit og badesandaler

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du kan stadig få fingrene i en af årets hidtil bedste sneakers: Kiko Kostadinov x Asics