Sådan får du fingrene i Nike x Undercover React Element 87

SNEAKER-RAFFLE. Flere af de største sneakermedier har peget på Nikes ‘React Element 87’-model som en af årets stærkeste silhuetter, når den kombinerer referencer fra løbeskoen med de outdoor-inspirerede trail-sneakers, der trender hårdt lige nu. Og det hele bliver kun endnu bedre, når silhuetten får et designtwist af Undercover-designeren Jun Takahashi.
De to første colorways fra samarbejdet har allerede ramt nettet for et par uger siden, og de er blevet revet væk. Men nu har du muligheden igen, når de to stærkeste colorways fra samarbejdet bliver sluppet løs på lørdag. Wood Wood og End Clothing er på listen over butikker, som har åbnet op for raffles, og som du kan signe op til nedenfor. Derudover kommer de to colorways også til salg via Nike SNKRS.
Og ja, det kribler i mig ved tanken om at kunne tilføje én af de to modeller til min samling. Jeg er nemlig enig med de mange store sneakermedier, når de peger på silhuetten som en af de bedste, der har ramt sneakermarkedet i år. Og samtidig er jeg stor tilhænger af Undercover og Jun Takahashis arbejde, som i mange år har været blandt de mange spændende japanske bekendtskaber i moden.
Netop Jun Takahashi er jeg ikke ene om at være stor fan af. Jeg er faldet over et inspirerende interview hos Highsnobiety med Kim Jones, designer hos Dior, der blandt andet fortæller om sin debutkollektion for Dior, mens han også pointerer, at han ikke mener, at ordet ‘streetwear’ har sin berettigelse i moden mere, og det er i den forbindelse, han fremhæver Jun Takahashi som en af sine favoritdesignere. Læs interviewet her.
Du kan få fingrene i Nike x Undercover React Element 87 her:
Wood Wood (Raffle)
End Clothing (Raffle)
Nike SNKRS
Ingen kommentarer endnu