Ugens look: Tern fra H&M og herligt Converse x Undercover collab på fødderne

LOOKET. Jeg har igen været ude på det store internet for at samle et look, som jeg gerne vil hoppe i netop nu. I sidste uge satte jeg fokus på den brune farve, der dominerer modebilledet lige nu. Det kan du se her. I dag er temaet knap så fastlagt.
Jeg har nemlig mikset og matchet en række helt friske items, der netop har ramt butikkerne. Jakken er fra H&M’s efterårskollektion, der netop er blevet lanceret. Og udover at være super aktuel i udtrykket med de flotte tern som alle store modehuse også har omfavnet i deres AW18-kollektioner, så koster H&M’s bud altså kun 399 kroner.
Frakke: H&M //Bukser: MR P // Sneakers: Converse x Undercover // Trøje: Loewe // Magasin: Highsnobiety Magazine Issue 17 //
Bukserne er i fløjl og kommer fra MR PORTERs egen linje MR. P., mens magasinet er fra High Snobiety og byder på et interview med min favoritdesigner Kim Jones fra Dior. Magasinet kan du passende tage under armen, når du er på farten med fødderne snøret ind i den udødelige Chuck Taylor 70. Japanske Undercover har sat sit præg på den udødelig style med henholdsvis ‘Disorder’ og ‘Order’ skrevet på snuden af den.
Trøjen kommer fra Loewe. Jonathan Anderson, designeren hos Loewe, viste forleden, under modeugen i Paris, en enormt flot SS19-kollektion til kvinderne. Tjek den ud hos Vogue. Ja, faktisk synes jeg, at det er den bedste kvindekollektion, der overhovedet har været denne sæson. Trøjen er dog lidt mere basic end det, der typisk vises på catwalken, men stadig super cool og ikke mindst tidløs.
Læs også: Hedi Slimane skuffede fælt i sin debut for Celine
Læs også: Begyndende efterår i Jack & Jones
Ingen kommentarer endnu