Sæsonen for uldfrakker er skudt i gang

FRAKKER. Hvis man skal pege på tendenserne, der kommer til at dominere på frakkefronten dette efterår og vinter, så er det især længden og mønstermix, der står ud som de altoverskyggende detaljer at have øje for.
Især mønstermixet er en cool og forfriskende tendens, som jeg håber, man kommer til at se en masse af i gadebilledet – det gør bare efterårs- og vintermunderingen lidt friskere. Når jeg nævner mønstermixet er det selvfølgelig primært de storternede frakker mixet med andre former for mønstre, som er det, vi har set mest på catwalken. Da AW18-modeugerne løb af stablen i vinter, var Versace og Marni nogle af dem, der slog et massivt slag for det på catwalken.
Men andre typer af mønstermix har bestemt også aktualitet. Jeg er for eksempel hoppet i denne frakke fra Sand, der har en perfekt vintage-vibe over sig med herringbone-mønstret og tweeden.
Jeg har stylet frakken ganske nedtonet med et navy jakkesæt, en denimtaske fra Weekday med tilhørende blomst fra Tonsure (der i øvrigt rammer præcis samme farver som frakken) og mine favoritsneakers, ‘Cloudbust’ fra Prada. Men ja, man ville altså sagtens kunne sætte frakken sammen med noget mere vildt som eksempelvis et par ternede bukser i samme brændte nuancer og dermed gribe tidsånden, hvor mønstermixet dominerer.
Frakke: Sand Copenhagen (Gave) // Taske: Weekday (GAVE) // Blomst på tasken: Tonsure // Suit: Samsøe Samsøe // Solbriller: VIU (lignende) // Sneakers: Prada
Ingen kommentarer endnu