The North Face åbner ny butik – og du er inviteret med til åbningen!

Hedi Slimane er klar med kampagnen til den udskældte SS19-kollektion

Foto: Celine SS19-kampagne

SS19-KAMPAGNE. Hedi Slimane har i den grad stået for skud siden han viste sin debutkollektion for Celine under modeugen i Paris for et par måneder siden, hvor han tog modehuset i en helt ny og meget Slimane’sk retning. Samtidig debuterede han også med Celines første herrekollektion nogensinde.

Efter debutshowet var de fleste på internettet og i modeverdenen nærmest forfærdede over transformationen fra et elegant og moderne udtryk med løse silhuetter under Phoebe Philo til en rocket og stram æstetik hos Hedi Slimane – en æstetik, som vi også husker fra hans tid hos både Dior Homme og Saint Laurent. 

Andre tog kritikken videre og pointerede, at kollektionen ligefrem var en decideret fuckinger til både kvinder og den diversitet, der har været så meget fokus på i moden de senere år.

Og ja, så var der altså også et fåtal, der faktisk sendte et anerkendende nik til Hedi Slimane for at være tro mod sig selv og sin æstetik. 

Jeg skrev en anmeldelse af showet hos Soundvenue, som du kan læse her. 

Nu har Slimane imidlertid sluppet sin SS19 menswear-kampagne, som er en tre minutter lang video, der selvfølgelig – fristes man til at sige – byder på masser af skinny jakkesæt, bikerjakker, smalle slips og black on black on black tilsat de rockede referencer, som altid har fyldt meget for ham. 

Tjek videoen ud og bedøm selv, om du er vild med Slimanes Celine-univers, som lander i butikkerne til februar. 

Læs også: Er fløjl stadig aktuelt?

Læs også: Kæmpe hæder til Miuccia Prada – modtager fornem pris ved The Fashion Awards 2018

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The North Face åbner ny butik – og du er inviteret med til åbningen!